Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjalde-Blik
344
dristige Haab, saaledes er det Alderdommens at nedtrykkes af
sine {sørgelige Minder, og skiøndt det klinger stort som stolt,
saa er det dog tomt og falder tungt, naar Einar Thambe
skælver siger, han vil heller følge Magnus død end Harald
levende. Det er tomt i Granden, fordi han dog ikke vil gaae i
Døden med Kong Magnus, men kun unddrage Harald sin
Kraft og Virksomhed, og det falder tungt tilbage paa ham selvr
som en levende Begravet. See, derfor havde det været unatur
ligt og skadeligt paa begge Sider, om jeg vilde stræbt at med
dele Dem mine personlige Følelser ved Frederik den Sjettes
Død, mens de overvældede mig; men det vilde ogsaa været Uret
mod Majestæten, som nu beklæder Thronen, og saameget større
Uret, som Han er selv over den Alder, da Haabet naturlig blom
strer, saa kunde Hans Jævnaldrende ei bidrage til at Han hos
Ungdommen møder et fyrigt, levende og tillidsfuldt Haab,
maatte de dog aldrig, ikke selv for de dyrebareste Minders
Skyld, mæle et Ord, som muelig kunde nedstemme, svække
eller kiølne det.
Derfor følde jeg uvilkaarlig, hvad nu klarer sig for mig, at
jeg maatte ikke samles med Dem, før det Personlige var traadt
tilbage, saa det ei stod baade Dem og mig i Lyset, og før det
første Indtryk var overvundet, saa jeg selv uden Suk kunde
gientage hvad paa Dødsdagen var mig umueligt: Kong Frede
rik den Sjette er død. Kong Christian den Ottende leve!
Hvor latterligt nemlig end maaske mangen En kan finde det,
saa var det dog mig umueligt, den første Gang efter en saadan
Hoved-Begivenhed for hele Danmark, at tale om Andet i det
» Danske Samfund.*
Vel tør jeg ikke sige, vi endnu har hjemlet os mere Ret til
dette deilige Navn, end et Barn, som ei endnu veed Forskiel paa
Høire og Venstre, har til et stort og berømmeligt Navn, hvor
med det opkaldtes af ømme Forældre, som haabede hvad de
ønskede, at Navnet med Tiden vilde passe, ja, jeg tør ikke en
gang nægte, at blev det sammenlagt Alt hvad vi her talde sam
men, jo det meste kunde have samme Feil, som alle de Adres
ser, jeg endnu ved denne Leilighed har seet, den Feil, Andre
vilde maaske sige, det Fortrin, at det kunde ligesaa godt være
sagt i hvert andet Sprog, som paa vort Modersmaal. Men des
uagtet kan jeg dog aldrig finde Navnet saa übetydeligt, eller
tilstaae, vort Samfund var nogensinde saa blottet for Danskhed,
at selv Thronen kunde flyttes uden at vi ændsede det, selv en
Landsfader som Frederik den Sjette kunde døe, uden at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
