Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjalde-Blik
345
rørde os, alle Danmarks Klokker kunde ringe uden at det gien
lød i vor Midte! Nei, det være saa langt fra, at jeg paastaaer,
Formanden i dette Samfund maatte ikke blot dvæle ved den
store Omskiftelse, men kunde ei engang Andet end røbe, om
han stod ved Sjette Frederiks Grav med eller uden Haab
om Kongelig Yndest for vore Bestræbelser tilFolke-Livets
Tarv og til Modersmaalets Triumph over alle Medbeiler
inder til Dronning-Stolen i Fædrenelandet; thi Taushed herom
vilde røbe mere end høirøstet Tale. Jeg veed derfor slet ikke,
hvorledes jeg alt i Aften skulde havt Mod til at træde frem i
denne Kreds, hvis jeg ikke havde den bedste Formodning og
det lyseste Haab om Christian den Ottendes Storværk for
Alt hvad der aandelig og hjertelig angaaer og udgiør Fædrene
landet, med et Kongeligt Velbehag som Frederik den Sjet
te s, hvorpaa Beviserne er alt for mange til her at opregnes, saa
jeg vil kun nævne det Klareste, som jeg selv maa finde i den
uforanderlige Gunst og Naade, Han, blot for mine velmeente
fædrelandske Bestræbelser, skiænkede mig giennem en Men
neske-Alder, ikke blot trods al den Miskiendelse, min Idræt
sædvanlig mødte, men selv trods Meget i min Færd, der mis
hagede Majestæten. Men hvorfra skulde jeg allerede nu, i en
tidlig Nyaars-Morgen, der altid falder dunkel i Norden, hente
saa lyse Udsigter, hvis der ikke blandt mine Minder fandtes
dem, der med fremsynede Nyaarsbørn fødte glade Forventnin
ger 1 Det er kun om Vaaren, ei om Vinteren, Træer skyde,
Blomster spire, Fugle frydes af dem selv, og det er kun Ung
doms-Haabet, der bygger med > Ørnen paa høien Hald«, de
ældre Dages Haab har som Lærken sin Rede lavt i Agerrenen,
saa skulde jeg lytte til Hu gin, maatte Munin selv byde mig
laane ham Øre ! Det maa da i alle Maader kaldes min Lykke,
ikke blot at Christian den 0 1 1 e n d e har en Historie, før Han
besteg Danmarks Throne, men at ogsaa jeg har levende Min
der om Hans Bevaagenhed for Folkeliv og Modersmaal, og der
iblandt et allerede gammelt og dybt rodfæstet, fra den samme
Tid, da det maatte undre mig selv, at Kong Frederik den
Sjette paa mig saa klart beviste, at Alt hvad der udsprang af
Nordens Aand og tiltalde Danmarks Hjerte, var Ham velkom
ment, selv med et mindre behageligt Følge.
Ja m. H. for over tyve Aar siden, da jeg arbeidede paa Over
sættelsen af Danmarks og Norges Krøniker i Folkestil og til
Menigmands Bedste, men var nær ved at fortvivle oVer den til
syneladende Ligegyldighed for hvad der i mine Øine var af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
