Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!
367
TALE-FRIHEDEN
Den 7. Maj 1840 holdt Balthasar Christensen en Tale i
Trykkefrihedsselskabet, hvori han anbefalede en Petition til
Stænderne til Gunst for Pressefriheden og brugte skarpe Ord om de
bestaaende Love. For denne Tale lod Kancelliet ham sætte under
offentlig Tiltale, og dette fremkaldte en Artikel af Grundtvig om
Tale-Friheden i Nordisk Kirke-Tidende, 1840, Nr. 22, for 31. Maj.
Det Søgsmaal, der nys er anlagt mod en »aaben Mund« for
usømmelig Tale blandt andet om en Forordning fra forrige
Aarhundrede, som ikke passer til det Nærværende, har henledt
Manges Opmærksomhed paa den længe overseete Kiends-Gier
ning, at der hidtil, selv før vi kiendte det mindste til Trykke-
Friheden, har hersket en ualmindelig Tale-Frihed i Dan
mark, der alt for halvandethundrede Aar siden høilig forbau
sede Enevolds-Magtens bekiendte Sværter, Engelskmanden
Molesworth. Uagtet man nu maatte ønsket, at denne Sag
var kommet paa Bane i en bedre Anledning, er det dog visselig
godt, man lærer, at Tale-Friheden er baade meget naturligere
og vigtigere end Trykke-Friheden, og ret egenlig, som Betingelse
for en virkelig fri Folke -Stemme, et umisteligt Gode; thi det
har længe været glemt, og maa dog kommes levende ihu, om
Folke-Livet og de offentlige Anliggender igien skal komme i en
naturlig Gang. Under det Afguderi, man kun alt for længe har
drevet med »Sort paa Hvidt,« som en almægtig Trolddom, stod
man nemlig Fare for reent at glemme, at al Skrift er død og
magtesløs, naar Ingen taler om den, men at fyrig og levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
