Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale-Friheden
368
Tale i Kirker og Skoler, Selskaber og Ven ne-Kredse,
har usigelig stor Magt og Indflydelse, uagtet man ikke skri
ver en Tøddel derom. De Gamle sagde derfor meget rigtig: tal
ikke om det, saa har det ingen Magt, men de havde ogsaa den
meget rigtige Følelse, at Tale-Friheden, hvormegen Misbrug der
end giøres af den, maa i de fleste Tilfælde lades uantastet, da
den Eneste, hvis Arm er lang nok til at lukke alle Munde, med
Flid har aabnet dem til Fritalenhed paa eget Ansvar ; saa Fei
len hos os ligger ingenlunde deri, at man undte Talen saa frit
et Spillerum, men kun deri, at man glemde det er et stort Raade
rum, man med Flid bør stræbe at benytte til det almindelige
Bedste. Ved at beskikke Ordførere i Kirker og Skoler, hvor
dog næsten alle Talere faae deres Dannelse eller vise deres Dyg
tighed, agtede man nemlig kun lidt paa,hvad Mund og Mæle de
havde, naar de kun ikke var aabenbar Døvstumme, og ved
Dannelsen af disse Ordførere syndes man aldeles at have
glemt, hvad det er for et Sprog det Danske Folk taler og maa
tiltales i, thi, man stræbde jo at gjøre dem stive i saamange
døde og levende Sprog, som mueligt, kun ikke i deres Moders
maal, saa langtfra at bekæmpe Tale-Frihedens Misbrug paa
den eneste kraftige Maade, ved at fremme dens rette Brug, op
elskede man ligesom med Flid den allerskadeligste Misbrug,
som i mine Øine er den, at beskikkede Talere kiede og sløve
deres unge og gamle Tilhørere. Under saadanne Omstændig
heder maa Tale-Friheden, naar man bliver opmærksom paa
dens Vigtighed, nødvendig synes Øvrigheden frygtelig, thi hvor
der findes naturlig Veltalenhed, vil den sædvanlig være vild og
raa, og møder hos de beskikkede Ordførere liden eller ingen
Modvægt, da Mange kun er Talere af Navn og næsten hele Re
sten saa forskruet og forpint i Bogstav-Skolen, at de, med al pyn
telig Veltalenhed, dog fattes den levende Strøm, det dristige
Sving og det folkelige Præg, der virkelig slaaer og henriver.
Det eneste gode Raad mod Tale-Frihedens Misbrug, som alle
Søgsmaal, uden for aabenbar Oprørs-Tale, kun gjør værre og
farligere, er da med Flid at betjene sig af den Fritalenhed, der
ved et Lykketræf er paa det almindelige Bedstes Side, og her
efter ved de ordenlige Taleres Dannelse og Valg stadig at have
for Øine, hvad de skal bruges til og ved hvilke Midler de der
til kan blive mest beqvemme og dygtige. Hvor man ikke har
Mod til at gaae denne jævne, naturlige Vei, uden at ændse alle
Pedanteriets og Dødbidervæsenets Indvendinger, der maa det i
vore Tider gaae galt, og jo længer, jo galere , thi foragtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
