Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den hellige, almindelige Kirke
fortørnes, og hvorved Troes-Bekiendelsen forgiøres til en død
Formular og et tomt Mundsveir.
At dette Forlangende ogsaa vil være opfyldt, saasnart Forhol
det mellem Kirke og Stat ordnes efter den Augsburgske
Confessjon, skal jeg siden vise, men troer det først nødvendigt,
kirkehistorisk at oplyse, hvorledes Tvangs-Daaben, der al
drig kan være mere stridende mod Sandhedens end den er mod
Christendommens Aand og oprindelige Forhold til Verden, har
kunnet indsnige sig i Kirken, og hvad der i det Hele har gjort,
at Christi Kirke nu er saa nær ved at tabe sig i »de Dødes Rige.«
som det var mueligt, naar ikke Herrens Ord skulde forgaae før
Himmel og Jord.
Det synes vist nok et sørgeligt Arbeide, paa Gravens Bredd
at etterspore Dødens Aarsager, og det vilde saa være, naar ikke
Herren levede og vi med Ham, ja, naar Han ikke var >Opstan
delsen og Livet« og hans Menighed den »trolevende, som aldrig
skal døe;« men nu er det ordenlig en Fornøielse at see, hvor
ledes »Dødens Snarer* spændtes og »Helvedes Angester« mød
tes, da vi er visse paa, at Døden skal blive til Spot og Helvede
til Latter, fordi Herren »satte vore Fødder paa en Klippe,« der
hverken lader sig rokke eller bestige. Fremfor alt kan og skal
vi smaa Lutheraner, som gierne vil skrifte ærlig for Ham,
der forlader Synder, være ganske rolige ; thi til os, som kom i
Fare ved at følge Herren, siger Han, som til Israel ved det røde
Hav: fatter Modi staaer og seer paa Herrens Frelse, thi Han vil
stride for jer, og I skal kun tie ! Ja, saasandt som Kirke-Histo
rien maa vidne, at der i mange Aarhundreder var Ingen, der
saa inderlig, saa hjertelevende og glædelig, som Luther og
hans ægte Børn, tilegnede sig Herrens Løfte til Hans troende
Menighed: det skal være min Pagt med dem, siger Herren, at
min Aand, som er i dig, og mit Ord, som jeg har lagt dig i
M u n d e n, skal ikke vige fra din Mund eller fra din Sæds Mund,
fra nu og til evig Tid ; saa vist skal vi »løftes fra Dødens Porte«
og »vandre for Guds Ansigt i de Levendes Lys!«
For det Første er det nu os Alle vitterligt, atdaApostlerne
gik ud til al Verden for at christne og døbe i Herrens Navn, da
blev Ingen med verdslig Fordeel lokket, eller med verdslig
Magt tvunget til at give dem Bifald og lade sig døbe, men
snarere vovede Man derved baade Ære, Liv og Gods i denne
Verden, og naar Paven vil indbilde os, at det var en stor
Ulykke, som vi skal takke Gud, er for længe siden vel over
staaet, da veed vi, han taler ikke hvad han har hørt af Apost-
Grundtvigs udv. Skrifter VIII 381 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
