Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den hellige, almindelige Kirke
385
virkelig tilstæde, ikke høre om andre Naademidler end
dem af Herrens egen Indstiftelse, ikke ændse nogen anden
kirkelig Forskrift, end de ægte Skrifter afPropheterog
Apostler, som aabenbar dreves af den He11igaa nd ! Hvilken
Kæmpe for Skriftklogskab har Man vel seet saa barnlig folde
Hænderne og takke den Himmelske Fader, som aabenbarede de
Umyndige hvad Han skjulde for de Lærde og Kloge, eller hvil
ken anden Theologisk Professor tiltalde vel Menigheden saa
ledes med »Psalmer og Lovsange og aandelige Viser,« som han,
der sang »Nu bede vi den Helligaand* og »Vor Gud han er saa
fast en Borg« og »Fra Himmelen høit kom vi nu her;« ja hvil
ken Skriftklog i tretten Aarhundreder viste sig vel i det Hele,
i Tale og Skrift, saa fortrolig med den Aand, der drev Profeter
og Apostler, har begyndt den gode Gierning og skal fuldføre
den til vor Herres Jesu Christi Dag, saa fortrolig, som han, der
igien forbausede Folkene trindt om Land, da de hørde Guds
Storværk udtalt med deres Tunger!
Hvad nu Morten Luther ansaae for Kirkens Grund vold
og Grund-Begreb, det skal vi fornemmelig see paa de ægte
Lutherske Alterbøger, hvortil, Gud skee Lov! om ingen an
den Nærværende, saa dog vor egen hører, og det skal jeg med
Flid stræbe at oplyse ved Betragtningen af »Daaben og Nad
veren«, og dernæst viser det sig i hans Børnebog (hans lille
Catechismus) med de velsignede fem Parter, som aabenbar for
ham var Aandens fem Sandser: Herrens Bud og Bøn, Tro,
Daab og Nadver; men at Kirke- Begrebet ogsaa i den
Augsburgske Confessjon er ligesaalangt fra at være hvad
Man nu kalder Protestantisk, som hvad Man nu næsten
har glemt, er Papistisk, det er selv blandt Lutheraner saa
fordunklet, at det med Flid maa opklares.
Foreløbig maa jeg imidlertid bemærke, at »Symboliske Bø
ger,* eller ufravigelige og uforanderlige Lære- Skrifter, kan
aldrig ligge længer fra nogen christelig og aandelig Tankegang,
end de laae fra Luthers, som aldrig ændsede nogen anden
kirkelig Forskrift end Bibelen, og vilde visselig ikke med
en Pave- Bulle, af sit eget eller sine Venners Arbeide, give et
Sidestykke til den Tridentinske; saa det var kun det uende
lige Kiævl og det giensidige Kiættemageri imellem de Skrift
kloge, der forledte de verdslige Fyrster paa den Lutherske
Side til at stemple Forskrifter, som alle Lærere i Stats-Kirken
strængt skulde følge. I den Lutherske Deel af Tydskland
blev det en heel grundmuret dogmatisk Lærebygning fra det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
