Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den hellige, almindelige Kirke
391
trykkelig i den Augsburgske Confessjon, at alle Christne
skulde egenlig være Professorer i Theologien eller dog troe Alt,
hvad Professorerne lærde om Bibelen og hvad skrevet
stod, saa har dog Erfaring beviist, at det Første forbød sig selv,
og det Andet vil Christendommen ikke tillade, saa vi maae
vælge noget Tredie. At Luther imidlertid var altfor god en
Ven ad Barne-Troen, og havde altfor megen Ærgrelse af
vantro Skriftkundskab, til at Sligt kunde være hans Hjer
tens-Mening, burde alle hans Venner vide, og at Confessjo
nen er langt fra at begunstige en saadan Misbrug af Skriften
og Forgudelse af de Skriftkloge, skulde i det Mindste de
vide, der som stive Stats-Orthodoxer vil forkiættre mig. Efter
med al Opmærksomhed at have giennemgaaet den Augsburg
ske Confessjon, skal Man nemlig finde, at der ikke findes et
eneste Ord om enten at udlede eller bevise sin Tro af Skrif
ten, men at den Christne Tro efter det «Apostoliske Sym
bol um« forudsættes, som hvad Man med Modstanderne er
enig om, saa Intet bliver Christendom, fordi det staaer i
Skriften, men Istaaer netop i Skriften fordi det er Chri
stendom. Selv Skriftens Omfang, Oprindelse og hele Beskaf
fenhed lades übestemt, saa det forudsættes blot, at naar Man
ikke fører Skriften i Strid med Troen og Kirken, da prøver
Man derefter med Rette Christeligheden af Pavens og Bispernes
Lærdom, Myndighed og Anordninger, hvad vel kan have
stor Indflydelse paa Kirke-Tjenesten, men er og bliver dog i
Grunden en Skole-Sag, hvorved Intet kan forandres i den
ene, stedsevarende Kirke, altsaa ei heller i dens Begreb.
Efter den Augsburgske Confessjon skal altsaa Kirken lige
saalidt beherskes eller kunne forandres af den Theol o gi ske
Skole, som af den verdslige Magt, men Lærerne skal kun
altid have Lov til efter Skriften at bestride de Feil eller Mis
brug, der kan have indsneget sig, og deres Skrift-Granskning
og Skrift-Brug maa følgelig være saa fri, som Kirkens Eenhed
og Uforkrænkelighed eller Enigheden om »Evangeliet ogSacra
menterne< tillader.
Ligesom derfor, efter Confessjonen, hverken Skriftkloge,
Bisper eller verdslige Fyrster maae opkaste sig til Herrer
over Evangeliet og Sacramenterne, saaledes er den alde
les fremmed for det >Skrift-Princip,« hvorefter Theologiske
Professorer og Doctorer takke deres Gud, fordi han skal
have aabenbaret »de Høilærde« hvad han skjulde for de
Umyndige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
