Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den hellige, almindelige Kirke
390
Siger Man derimod kun, at Lutheranerne, hvordan saa
end den Augsburgske Confessjon skal forstaaes, snart kom
til at betragte »Prækenen« og senere Skrift-Fortolknin
gen som Kirkens Grund-Begreb,ogatde ligefra Begyndel
sen kun meget dunkelt og vaklende skielnede mellem Grund
volden (articuli fundamentales) og Opbyggelsen, saavelsom mel
lem den Kundskab om Evangeliet og Tro derpaa, som maa
være fælles for alle Christne, og den høiere Oplysning og
bedre Indsigt, der har havt og maa have saa mangfoldige
Grader, at derom slet intet Almindeligt lader sig fastsætte;
da nødes jeg vist nok til at indrømme det som en Kiends
gierning, men kan umulig erkiende det for et Exempel, vi,
som oplyste Christne, kan eller maa følge, da det aabenbar
var en Vildfarelse, der aldeles forknyttede os i Vexten, og havde
paa et hængende Håar nær baade skilt os ved Livet i Christo
og skilt os fra den hellige, almindelige Kirke.
Det gik dermed saaledes til, at vel viiste Luthers lille Ca te
chismus, hvad han forstod ved den christelige »Børne-Lær
dom« og tilsvarende Tro, som er Alt hvad der maa kræves af
Alle og regnes til Kirkens Grund-Begreb; men dog fattedes
allerede her de faste Grændser, da i det Mindste »Huu st av
lens var uddraget af Bibelen, og der altsaa til Børne-Lær
dommen regnedes en vis Bibel-Kundskab, hvis Grændse i
Catechismusen maatte findes ganske vil ka årlig. Det var alt
saa naturligt, at Man snart fandt, Børnene, om mueligt, maatte
lære langt flere Bibelsprog og lære en Forklaring af dem
tillige, og med Bør ne-Lærdommen udvidede da Lutheraner
nes Kirke-Begreb sig saaledes, at det tilsidst faldt sammen
med deres Theologiske Skole-Begreb, som om det hørde til
Christendommen, enten selv at være Summus Theologus,
eller dog at være enig med ham. Hvordan Lutheranerne
kom afsted med dette Skole-Begreb om Kirken, da den
herskende Theologi slet ikke meer kunde finde Troen i Skriften,
og da Man f. Ex. i Danmark ei kunde være enig med Sum
mus Theologus uden, hvad der faldt alle Lutheraner umue
ligt, at være det med Hornemann ogClausen, det veed vi,
og om det nu end havde været Luthers Mening og stod ud
mene, at ikke blot »Evangeliet« som vor Troe s-B eki end else
udtrykker det, men »hele Lærdommen* maa være eens,
hvor Kirkens Eenhed skal findes ; thi hvad blev der da af den
kirkelige Eenhed mellem dem og Romerne, eller siden mellem
dem og »de Reformerte !«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
