Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den hellige, almindelige Kirke
395
søges i Apostlernes og Herrens egen Mund, hvorfra det med
Daaben maa forudsættes mundtlig forplantet til os; men at
det derfor nok kunde være Skriften, der gav dette Ord »Liv
og A and,» giorde det troværdigt og frugtbart, da veed jeg rig
tig nok ikke, hvordan Man skulde sige noget mere bagvendt og
urimeligt; thi Man skulde dog vel mene, at naar Ordet er det
samme, maa Liv og Aand dog bedre lade sig forplante med
Munden som et af Naturen levende, end med Pennen som
et af Naturen dødt Redskab, og at Ordet er anderledes trovær
digt iet Menneskes Mund, der >taler fordi han troer,« end i
en Bog, der selv ingen Tro har; men jeg veed, at Tankegangen
er i denne Henseende saa grændseløs forvirret, at hverken er
Man bange for at sige, at Liv og Aand forplantes naturlig i det
Mindste ligesaa godt ved Pennen som ved Munden, og at
Natur-Lovene desuden ikke giælde for det Over-Naturlige. Der
for vil jeg ogsaa herom anføre Skriftens Vidnesbyrd, uagtet
det, under en saadan Tanke-Forvirring, vist vil være fiint hvad
Pennen enten i min eller i Apostlernes Haand kan udrette til
Mundens Bedste.
Naar saaledes Herren siger: »mine Ord er Liv og Aand,« da
er det, saavelsom Alt hvad han siger om sit Ord, aabenbar at
forstaae om Hans mundtlige Ord, siden Han selv Intet skrev,
og det er altsaa ganske paa eget Ansvar, om vi tillægge Op
skriften paa Hans Ord den samme Kraft; og naar Han siger
til sine Apostler: »hvo eder hører, hører mig,« da slutte vi vel
med Rette, Hans Ord er ogsaa »Liv og Aand« i vor Mund*);
men hvem der paastaaer, at den der læser Apostlernes Skrif
ter, hører Jesus, ham brister Skriftens Hjemmel, saa han
maa være betænkt paa en Anden. Ligedan er det, naar Herren
siger, at alle de, som er af Sandhed, høre Hans Røst og alle
de, som høre den, skal leve**), saa naar Man sætter »læse«
istedenfor »høre« og agter »Røsten« for ingen Ting, da bygger
Man aabenbar ikke paa Skriftens men paa sit eget Ord.
Ligedan gaacr det med Christenfolkets Hoved-Skribent, Aposte
len Paulus, thi vil Man holde sig til hans Ord, da ikke blot
beraaber han sig paa hvad han har hørt af Herren, og henviser
de Christne til hvad de har hørt fra Begyndelsen, men vidner
ogsaa, at Troen kommer ved Hørelsen af Guds Ord, og at
det er med Troens Ord i sin Mund og sit Hjerte, Man ikke
*) Luk. 10. Joh. 6.
**) Joh. 6 og 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
