Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den hellige, almindeliqe Kirke
399
Bisper eller hos Præster og Skriftkloge, vil daglig blive
mere indlysende, og at Skriften ei kan tabe det Mindste af
den Anseelse, Herren og Aanden vil give den, eller af de
Egenskaber, den virkelig har, fordi den frakiendes den An
seelse og de Egenskaber, den hverken tilegner sig eller kan
svare til, det følger jo af sig selv. Da Herren sagde til de Skrift
kloge: I randsager Skrifterne og mener i dem at have det
evige Liv, men til mig vil I ikke komme, saa I kan faae Li
vet*), da forbød Han dermed vist nok alle sine Discipler at søge
»Livet* i Sort paa Hvidt, men vilde dog dermed ingenlunde
nedsætte den Skrift, Han selv kaldte ufeilbar**), eller nægte
Brugbarheden og Nytten af hvad Han selv bestandig brugde,
og lærde med Flid sine Discipler at benytte***), og hvilken
Discipel kan da frygte for at tåge feil ved at følge sin Mester!
Eller hvad giør vi andet ved at opvise Herrens mundtlige
Ord ved Daaben og Nadveren som den kirkelige Livskilde, end
at henvise Alle, som vil have Livet, til Ham selv, hvor Han taler
til Alle og til Hver især, saa de kan »høre hans Røst« og
levef)! Skulde der virkelig være nogen Fare for, at en eneste
ærlig Sjæl derved forledtes til at sammenblande et saakaldt
mundtligt Ord afHerren, som kun er hvisket i Kamrene og for
plantet i Smug, Ingen veed hvorfra, med det offenlige, for hele
Menighedens Øren og med dens Vidnesbyrd i Herrens Navn fra
Begyndelsen forplantede Ord ! Eller kan Man ikke meget mere
være vis paa, at naar >de, som er af Sandhed, høre hans Røst,«
da lære de at kiendeHam paa Røsten, og følge aldrig »den Frem
mede^ hvis Røst er dem übekiendt!
Og nu paa den anden Side: hvad Ret har Nogen af os til at
tilegne os eller trøste os ved Noget af Herrens Ord enten til
Martha eller den Blindfødte, til Høvedsmanden eller
den Værkbrudne, til En af Apostlerne eller til dem Alle,
for ei at tale om Ordet til Abraham og Moses, til Samuel,
David og alle Propheterne med Israels Folk, hvad Ret, der
som Herren ikke har talt et Ord til os, Enhver især, som
indlemmer os i Hans Menighed og skiænker os Ret til Alt hvad
Han har skiænket den og til Alt hvad Hans er; eller hvor kan
vi, uden tom og sværmerisk Indbildning, troe, Herren virkelig
har talt saaledes til os, dersom det ikke var i Daaben og
Nadveren; ja, hvilken grov Overtro vilde det ikke være, at
*) Joh. 5. **) Joh 10. ***) Luk. 24.
t) Joh. 5 og 10 og 18. Eph. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
