Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den hellige, almindelige Kirke
405
ver*): »deri ligger Kiærligheden ikke, at vi har elsket Gud,
men at Han har elsket os og sendt sin Søn til en Forsoning af
vore Synder,« da giver han os den rette Synspunkt for Kiær
ligheden, der i Nadveren skal gaae over fra Christus til os, saa
vi lære »at elske hverandre ligesom Han elskede os,« og her er
det ikkepapistisk men christeligt og skriftmæssigt, at Guds-
Ordet indgyder os den Kiærlighed, vi fattes, thi her er vi
»Giæster ved Herrens Bord,« som finder det »saligere at give
end at tage.«
Med den Papistiske IndbiIdning om Troens Indgydelse
ved Daaben bortfalder ethvert Paaskud for Tvangs-Daab;
ved Opviisningen afTro og Daa b som Kirkens Grund-Be
greb styrter Pavethronen med alle dens Støtter, og ved
Giendrivelsen af Skrift-Principet adspredes paa den ene Side
Mesterne for det Theologiske Babels-Taarn, der vilde gjort deres
forvirrede Kragemaal til Kirkesprog, medens paa den anden
Side Banen aabnes for en christelig, fri og levende Videnskabe
lighed til Kirkens Forsvar og Skriftens Forklaring.
Naar vi da kun ikke er bange for hvad det muelig og rime
ligviis vil komme til at koste, men stole paa vor Borgen og
Selvskyldner, som nøies med vor Skærv og tåger Resten paa
Sig, da kan den hellige, almindelige Kirke, ki endelig paa
Troens og Daabens fælles, ufravigelige Ord, nu reise sig under
alle Himmelegne, »samle til een Hjord alle de adspredte Guds-
Børn,« og seierrig handhæve sin aandelige og hiertelige
Frihed, der Ingen er i Veien uden Sandheds svorne Fiende, og
hvem der drømmer om at beherske Tro, Ha ab og Kiærlig
hed, disse Guds Fribaarne, som ingen Menneske-Haand kan
røre, endsige da binde og undertvinge.
At det allevegne bliver forholdsviis kun en »liden Flok« der
vil >indgaae i Himmerig som et lille Barne og »nøies med Guds
Naade,« og at ikke mange Vise efter Kiødet, ikke mange
Vældige, ikke mange Velbaarne kan finde sig i vor Enfoldig
hed og »Guds Daarskab, « det kan jo aldrig forbause os, som
kiende og troe Skrift erne**); men maa netop forvisse os
om, at vi, Gud skee Lov! igien fandt »de gamle Stier,« med de
velsignede Fodspor, hvor Man ikke vinder Verden, men over
vinder den, og istemmer gladelig med Apostelen »Seiervinder
sken er vor Tro!«
) 1 Joh. 4.
•) Luk. 12. 1 Cor. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
