Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Daaben efter Christi Indstiftelse
424
stadfæster Skriften, hvor der staaer »uden Nogen fødes paany
a f Vand og Aand, kan han ikke komme i Guds Rige«. Dernæst
sagde vi »har forladt dig alle dine Synder*, men Kirken siger
*har givet dig alle Synders Forladelse«, hvad ogsaa især ved
Barnedaaben lyder meget bedre. Endelig sagde vi kun »Han
styrke dig med sin Naade«, men Kirken siger »Han salve dig
Selv med Frelsens Olie i den samme Jesus Christus vor Herre«
til det evige Liv, og denne Forbytning var saa urimelig, at den
sagtens kun er skedt fordi Kirkens Udtryk syndes at hentyde
paa den haandgribelige » Salvelse* ved Daaben, som Reforma
torerne afskaffede.
Foruden denne Erklæring hører i det mindste endnu eet Ord
til Daabens Væsen, og det er Herrens Velsignelse »Fredmed
dig!« og at vi har beholdt den ved Daaben, er en saa meget
større Lykke, som vore Fædre af en besynderlig Forblindelse
ved alle andre kirkelige Leiligheder ombyttede dette Ord af
Herrens egen Mund med et Skrift-Sprog af det Gamle Testa
mente (4 Moseb. 6) om den Velsignelse, Ypperste-Præsten skulde
lyse over Israels Børn.
At nu dette »Fred med dig« er et Ord af Herrens egen
Mund, fristes Ingen til at betvivle, da det, efter Apostelen Jo
hannes Vidnesbyrd, var den Velsignelse, hvormed Han efter
Opstandelsen indtraadte blandt sine Apostler, men et andet og
vigtigt Spørgsmaal er det vist nok, om Han ved Daabens Ind
stiftelse forordnede, at det i hans Navn skulde siges til alle de
Døbte. Naar vi imidlertid veed, at dette Ord lige til Reforma
tionen var Kirkens eneste Udtryk for «Herrens Velsignelse, « da
følger det af sig selv, thi at Herren vilde give de Døbte sin Vel
signelse, tvivler Ingen om, og befalede Han sine Discipler at
lyse »Fred« over hvert Huus, de indtraadte i, da gjorde han
vist ikke sit eget Huus af levende Stene, som Kirken er, til en
Undtagelse.
At det nu ogsaa er af den høieste Vigtighed, at dette Ord, som
giver den Troende » Herrens Fred,<? lyder ved Daaben, det føle
vi, naar vi i dette Ord til os af Herrens egen Mund tilegne os
»den evige Velsignelse*, som Kirken saa deilig beder om maa
findes i »det himmelske Bad,« og kun for hvem der har Sind til
at prøve det, gives Oplysningen ; ikke de Sunde, men kun de
Syge har Lægedom behov.
Ingenlunde tør jeg vel nu trække en skarp Grændse-Linie
mellem Dette og alt Andet, som fra gammel Tid ogsaa blev seet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
