Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Christelige Liv som et Christus-Liv
hyklet Bekiendelse og tvungen Børnelærdom, det er en Blind
hed, man maa inderlig beklage, og netop drives af til at giøre
alt Mueligt for Christus-Livet i sidste Aandedræt. Hvad enten
man nemlig kalder dem, der bryde Herrens Anordninger, K i æt
ter e eller ikke, og hvad enten man forvansker dem paa Trods
eller af Skiødesløshed, da er Følgen forsaavidt den samme, at
DaabenogNadveren med dens Ægthed og Gyldighed tabe
deres Livskraft og blive virkelig, hvad Mængden af Protestan
terne anseer dem for: ligegyldige Kirke-Skikke, og dette Tab
kan kun forhindres enten ved at træde ud med dem af Stats-
Kirken, eller ved at erholde deres Frigivelse i Statskirken ; thi
vi har nylig havt et slaaende Beviis paa, hvor usikkre Herrens
Anordninger er paa al beholde deres Plads i Alterbogen, og selv,
om de beholde den, forslaaer det dog ikke, da Præsterne er selv
raadige og Ordet er tomt paa Spotternes Læbe. At Gienfødel
sen er sjelden og Vexten endnu sjeldnere, ogsaa hvor Herrens
Anordninger udvortes følges, og at Sjeldenheden vil vedvare,
saalænge man ikke anderledes end nu sætter Priis paa det ny
Liv og slaaer Lid til Herrens Ord ved Naademidlerne, som
»Aand og Liv«, det er vist nok; men derfor maae vi, som veed
Beskeed, og see hvad det giælder, dog holde Leiligheden til
Gienfødelse og Fornyelse a a ben, om vi end derved skulde faae
Skin afAandløshed, et Skin, Aanden vil henveire, hvergang
vi, under Hans Paakaldelse, oplade vor Mund til at tale om
Christi Bolig ved Troen i vore Hjerter, og om den Rodfæstelse
i Kiærligheden, hvorved vi voxe, med alle de Hellige, til at
begribe baade det Lange og det Brede, det Dybe og det Høie.
Saaledes var aabenbar ogsaa Morten Luthers Tankegang,
thi, medens Zvinglianerne eensidig trodsede paa »Troen og
Aanden,* og Papisterne ligesaa eensidig paa >Kirkens Naade
midler,« da trodsede han kun paa begge Dele i Forening, og
brød sig ikke om Spotten og Forkiættrelsen fra modsatte Sider,
ja, brød sig ikke engang om den Modsigelse, man fandt i hans
Yttringer, da han følde, der var ingen Modsigelse, men levende,
guddommelig Sammenhæng mellem Herren og Aanden, Troen
og Naademidlerne. Det blev ham heller ingenlunde forborgent,
at Eenheden laae i det udvortes, lydelige »Guds og Tro
ens Ord*, som fører baade Herren og Aanden med sig, annam
mes ved Troen, og skaber baade Gienfødelsens Bad og Herrens
Bord; men da »Tale og Skrift« løb i Eet for ham, kunde han
ikke klare Sagen, og derfor nødes vi til at sige, at hvad saa end
Luther meende, saa er det lige vist, at det Guds Ord, som
47 29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
