Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Christelige Liv som et Christus-Liu
448
fører Herren og Aanden med sig, til de Troendes Gienfødelse
og Fornyelse efter Hans Billede, som skabde os, det er hverken
Bogstav-Skriften, ikke heller nogen Bibelsk Prædiken,
hvor tilforladelig og opbyggelig den end kan være, men ene og
alene det Ord af Herrens Mund, som lyder til os i Hans
Navn ved Daaben og Nadveren.
Dette er en haard Tale i de Flestes Øren, som dog ellers lade
Daaben giælde for Gienfødelsens Bad og Nadveren for Herrens
Bord, men haard eller blød, saa er den sand, og naar man veed,
hvor »det evige Livs Ord« findes, da maatte man jo være en
Djævel for med Flid at dølge det, og en stor Kryster for af Men
neske-Frygt at fortie det, især paa en Tid, da intet mindre end
en stærk Formodning derom kan bringe Menigheden til at hol
de urokkelig fast ved Daabs-Pagten og ved Alt, hvad der
endog blot muelig kan høre til Sacramenterne »efter Christi
Indstiftelse*.
Efter Forstands-Tidens Vilkaar er nemlig vor natur
lige Forestilling om Aand saa luftig, og vor Følelse deraf saa
mat, at vi om Aand og aandeligt Liv kan indbilde os selv og
lade os indbilde hvad det skal være, naar vi ikke have noget
Fatteligt, der ligner det Ha an dg ri be li ge, at støtte os til, der
for greb Luther til Skriften, og det maae nuomstunder alle
ædrue Sjæle, naar de vil vogte sig for deres egne og Andres Ind
bildninger og Hjernespind om det ny Liv, hvortil vi af Aanden
skal gienfødes, og hvori vi skal voxe og vandre med Herren ;
men naar det er os om meer end en ædru Tankegang, er os om
»Liv og Aand« at giøre, da lærer al Erfaring, at det kan Skrift
ten, om vi end vil troe, den har det selv, ikke give Nogen.
Da Skriften imidlertid ogsaa, langtfra at beskrive Liv og Aand
som en Frugt af Bibellæsning, henviser os til Herren
selv midt iblandt sine Troende, til Ordets Hørelse, til Vand
badet iOrdetogtil Christi Legems og Blods Samfund i den
hellige Nadver, saa føle alle Troende sig drevne did, men kan
da enten med deres Tro kaste sig tilbage paa Skriften, eller
fæste sig til Præsten og de andre synlige Ting, eller holde
sig til det mundtlige Ord, som i Herrens Navn tales til dem
og til hele Menigheden. At det Første ikke nytter til Annam
melse af Liv og Aand, har vi alt bemærket, og det beviser Ny
aarstidens Kirkehistorie klarlig, men at det Andet er ligesaa
unytligt, viser især Middelalderens Kirkehistorie ligesaa
klart, saa dersom det Tred i e og Sidste heller ikke nyttede, da
havde Fienden Ret, da var det kun et Æventyr, Alt hvad der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
