Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Christelige^Liv som et Christus-Liv
451
hold, end at den Hellig-Aand, med Christus og det ny
Liv, enten naturlig findes hos os selv, eller kan gribes af Luf
ten, naar man har Haandelaget, som er den store Hemmelig
hed. Hvem der nu kan nøies med denne Navne- Værdi, og
med sine egne Griller om Aanden og det evige Liv, trænger na
turligviis ligesaalidt til kirkelige Oplysninger, som til Jesus,
Mari as Søn, men hvem der virkelig vil have Deel i Ham og
Hans Liv, som Skriften beskriver det, han modsiger kun sig
selv, og gaacr nødvendig glip derad, ved at ville have Aanden
og Livet af Troen selv, og ei af et Guds-Ord, hvortil Troen
fæster sig. I Barne-Dagene gaacr det vel godt an at lade Troen
løbe i Eet med Guds-Ordet, som dens Indhold, og da udlede
Alt af den »levende Tro«, og det gjorde Morten Luther,
men saasnart man kommer til Eftertanke, maa man enten vit
teilig gribe Guds-Ordet, som Livs-Kraften, eller man mærker
med Forskrækkelse, at Troen mister Livet, og arbeider kun
forgæves paa at puste Liv i den, end sige da at udvikle Troens
særegne Livlighed til et heelt Christus-Liv, hvad Levnets-Løbet
ogsaa viser endnu langt tydeligere end det selvgjorte Kapitel i
vore Læreboger om »Troeris« istedenfor »Aandens og Or
det st Frugter. Her er ikke Tale om mindste Bebreidelse, Last
eller Skam til nogen ærlig troende Sjæl, end sige da til Troes-
Kæmpen, Morten Luther, der gik til vor Herre ved Daaben
som et lille Barn og fik derfor af Hans Mund den »evige Velsig
nelse*, der alle hans Dage var ham et levende Pant paa det
evige Liv, nei, her er slet ikke Tale om Andet, end om Grun
den, hvi selv Luther, under den bestandige Strid med Døden
og Djævelen om Livet og Guds Ord, ei kunde faae Ro og Held
til at udvikle den guddommelige Livsspire hos sig, og hvi Ingen
af hans troe Etterfølgere kom saa vidt end sige videre end han.
Er nemlig det mundtlige Ord ved Daaben og Nadveren Sædet
for den guddommelige Livskraft, da seer man let Granden
baade til det Liv, der altid kom i Barne-Troen, og til den Stil
stand eller Krebsgang, der traadte istedenfor Udviklingen til
Bevidsthed ; thi Guds-Ordet virker, saalænge det, bevidst eller
übevidst, holdes fast af Troen, men saasnart Troen hefter sig
ved noget Andet, afbrydes Virksomheden, og det des brattere
og fuldeligere, jo fastere man sætter sig i Hovedet, at ikke det,
men Troen, Skriften eller noget Andet har Livs-Kraften. Be
tragte og annamme vi derimod dette Guds-Ord som Ordet fra
Begyndelsen, hvori der, med den Hellig-Aand, er baade Liv
og Lys til hele Menigheden, da træde vi med Bevidsthed i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
