Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Forfølgelse
464
loven, men af Noget, der nødsager eller dog berettiger den til
at see bort fra begge Dele.
AtnuStats-Kirken skulde være noget Saadant, der stod
baade over Christendommen og Kongeloven, saa Regen
ten, som dens Overhoved eller øverste Biskop, kunde have
enten Forpligtelse eller Berettigelse til Noget, der stred mod
Christendommen og Kongeloven, det vilde være den mest for
tvivlede Paastand, da den Danske Stats-Kirke jo slet ikke er
andet end en Indretning til at bevare og forplante den christe
lige Tro og Bekiendelse og den Augsburgske Confession, og for
svinder, med alle sine lovlige Rettigheder, saasnart de tænkes
bort. Om derfor nu end hele Geistlig heden paastod, at til
dens vældige Handhævelse og Beskyttelse hørde Religions-
Forfølgelse, saa maatte den Danske Stats-Kirke dog først
ved Loven løsrives fra den christelige Tro og den Augsbugske
Bekiendelse, før den kunde handhæves ved Noget, der stred
imod disse.
Nu nægter jeg, for min Part, hverken den Danske eller nogen
Regiering Ret til, paa eget Ansvar, at ombytte og omskabe sin
Stats-Kirke saa tit og som den anseer det for tjenligt, og fandt
den sig altsaa bedst tjent med en Kirke-Indretning, der, som
den Papistiske, krævede Religions-Forfølgelse, da var
derom, borgerlig, ei meer at sige, end at den, efter Erfaringens
Vidnesbyrd, tog mærkelig feil.
Stod det nu klart for den Danske Regiering, at hvad der har
indviklet den, meget mod sin Lyst, i en Religions-Forfølgelse,
er hverken Luthersk Christendom eller Kongeloven, men
kun Stats-Geistligh edens naturlige Lyst til at være fri for
Medbeilere, da vilde Den sikkerlig føle Drift til at giøre med
de kirkelige eller rettere præstelige Straffe-Love mod saa
kaldte »Kiættere og Sværmere,« som Den har gjort med dem
om »aabenbare Skrifte og tvungen Altergang, Halsjern og Hellig
brøde, Leiermaal og Skilsmisser,* men dog er den Bemærkning
vist ikke overflødig, at Religions-Forfølgelse aldrig har
formindsket men kun former et Splid og Uenighed i Rigerne.
Fred og Enighed er nemlig ikke blot de Danskes Liv
stykke, men er ogsaa Vilkaaret for ethvert Selskabs Fasthed og
kraftige Virksomhed, saa for Freds og Enigheds Skyld maatte
en klog Regiering, naar det gjordes nødvendigt, selv opoffre
hele sin Stats-Kirke, end sige da en Haandfuld Giendøbere.
Dersom altsaa Erfaring lærde, at Religions-Forfølgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
