- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Ottende Bind /
465

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Religions-Forfølgelse
465
enten var et nødvendigt eller dog et godt og nyttigt Middel til
at vedligeholde eller tilveiebringe sand Fred og Enighed, da
blev den vist nok ikke derved christelig, men Christi Rige
er jo heller ikke af denne Verden, og Regieringen kunde da
godt forsvare en Haardhed, der vilde være gavnlig allevegne og
var i Danmark aldeles nødvendig.
Dette, at Kirke-Sagerne ikke under nogen Omstændig
heder maae forstyrre den borgerlige Fred, var, saavidt jeg
har kunnet mærke, den Danske Regierings Tankegang alt i
mange Aar, og er det formodenlig endnu, saa, hvis jeg endnu,
som i min Ungdom, var uenig med den herom, og tænkde, at
en Regiering, selv paa Freds og Enigheds Bekostning, skulde i
Stats-Styrelsen følge Christendommens Aand og de Lutherske
Grundsætninger, da vilde jeg vel ligefuldt, som jeg altijd har
gjort, stemme, med Biskop Balle, mod al Religions-Forfølgelse,
som uchristelig og antiluthersk (papistisk), men i vore Dage, da
man har faaet Nok af Storm og Strid, Kiv og Splid, og trænger
høit til at værne om, ja til ordenlig at kiæle for, den Smule Fred
og Enighed, der end er levnet; i vore Dage maatte jeg strax for
udsee, jeg meget heller maatte spare min Uleilighed, og, hvis
jeg ikke endnu kunde slaae mig til Ro, da udvandre til Eng
land, hvor den borgerlige Splid paa kirkelige Grunde hører til
Dagens Orden.
Nu derimod, da ikke blot Englands og hele Verdens; men
selv Danmarks Historie lærer, at Religions-Forfølgelse
langtfra at tilveiebringe borgerlig Fred og Enighed, meget
mere nedbryder dem i Bund og Grund, nu vilde jeg være alde
les vis paa at trænge igiennem med min Stemme, naar der
ikke var en langt anderledes høirøstet Stemme, som mange
Vandes Lyd, der, trods al Erfaring, paastod, atsteendød Or
den og stiv Ensformighed er Kilderne, hvoraf al borgerlig
Fred og Enighed udspringer, saa de maa, uden videre Spørgs
maal, fremtvinges og forfægtes til det Yderste. Her nytter det
slet ikke, om man end med en Sa lo mo ns Viisdom kunde ud
vikle, at der ikke er en forfængeligere Ting under Solen end
Anvendelsen af steendød Orden og stiv Ensformighed paa det
af Naturen saa mangfoldige og letbevægelige Menneske-Liv;
thi vore Tiders Statsmænd er ikke af den Tro, at Staten kun
er en Form, hvorunder Men ne ske-Livet med alle sine store
Kræfter skal, saa fuldstændig og saa frit som mueligt, udvikle
sig til en skiøn Harmoni, men paastaae sædvanlig, at dette
Menne ske- Liv, enten det kan eller ikke, skal finde sig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/8/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free