Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Forfølgelse
467
og Inqvisitionens Hjelp, fik baade Reformationen og al fri Yt
tring af Menneskelivet undertrykt, eller om den Fred og
E nighed, disse Riger nu til Belønning nyde, virkelig er at mis
unde dem? Det nytter vel ikke, thi de der sværme for Staten
med fuldkommen Orden og Ensformighed, vil finde store Mang
ler i denne Henseende baade hos Cardinal Ksimenes og Phi
lip den Anden, Mangler, som rigtig nok kun de Tyd ske
Protestanter (der, for Principets Skyld, burde været kvalt
i Fødselen) har lært at afhjelpe, men afhjelpes nu daglig (tænke
de) til evig at forebygge enhver saadan ny Omvæltning.
Holder man sig derimod til, hvad vi alle veed, naar vi blot be
sinde os paa det, og spørger: hvorvidt man i vore egne Dage
har bragt det hos os med at formere Freden og tilveiebringe
Enighed, da turde det dog maaskee blive indlysende, at i det
mindste hos os og i dette Øieblik er Religions-Forfølgelse
ikke det Middel, man skal fristes til at vælge.
Det Første, jeg kan huske, altsaa for 50 Aar siden, var Dan
mark og Norge berømt over hele Europa for Fred og Enig
hed, og det med Rette, thi vel var man allerede den Gang tem
melig uenige baade om Stats-Kirken og inden i den, men Folk
kunde sige og skrive baade om den og om Geistligheden hvad
de vilde, og have saa lidt eller saa meget med dem at giøre, som
de lystede, og derfor giorde det ikke mindste Brud paa den
borgerlige Fred og Enighed, især da Biskop Balle, hvor
slemt han end selv rakkedes til, ikke kunde taale at høre et Ord
om Religions-Forfølgelse eller verdslig Tvang i Troes-
Sager. Det var i vor Trykkefriheds og den Franske Revo
lutions unge, ja, i deres Drenge-Alder, saa Regieringen og
«Constitutionen af 1660* giennemhegledes slemt i Klubberne
og p«aa Papiret; men det gjorde intet Indtryk paa Folket, og
alle de, der havde nogen Religion, fandt at den Danske Re
giering var anderledes god at leve under, end den Franske,
som forfulgde al Religion. Der holdtes vel hist og her i Norge,
i Fyen "og i Jylland, nogle gudelige Forsamlinger, men de gik
saa stille af, som de i Stormgaden 1, og Ingen ændsede dem,
saa de var nærmere ved selv at sove ind end ved at vække Andre.
Ved Overgangen til det ny Aarhundrede, da han med Jern
spiret besteg Thronen i Paris, da begyndte først hos os nogle
Herredsfogeder, Sorenskrivere og Amtmænd, som sværmede en
ten for Fritænkeriet eller for Politiet, paa nogle PræstersAnmod
1 hvor >Brødremenigheden« havde sin Forsamlingssal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
