Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
502
Kiærlighed, eller om vi virkelig enten i vor Hjerne eller i vore
Bøger har fundet noget Høiere eller Dybere end det? Sagen er
da virkelig kun den, at i Middelalderen opkom der et Slags
lærd Frimureri, fordi de Lærde afrettede sig efter Bøger
paa døde Sprog, som de ikke kunde oplive, og efter en frem
med Tankegang, der aldrig blev dem selv klar, og ringéagtede
og forsømde deres Modersmaal, som naturligviis var det Eneste,
baade deres Moder og deres Sys tre forstod, og dette lærde
Frimureri, som alt længe har været aflagt baade i Ita li en,
Frankrig og England, hvor man kun leer ad dem, der ikke
kan giøre deres Viisdom fattelig for Damer; det spøger endnu
lidt i Ty ds k land og Norden, men har dog her alt begyndt
at byde Farvel og afgaaer udentvivl med det Første paa Jern
banen til Mo skau! Vistnok er der en kiendelig Forskiel paa
Damer og Herrer ogsaa i Henseende til hvad der huer dem
og Maaden hvorpaa de fatter det, men hvad der giælder om os
Alle, at vi læser for meget og hører for lidt, det giælder især
om Dam erne, hvis Øre, som vi veed, er ganske fortræffeligt,
og hvis Fatteevne er øiebliklig, saa Talen gaacr dem aldrig
for" rask, men let for langsom, og især var det Synd andet end
at lade dem høre alt det Poetiske, vi kan faae over vore Læ
ber; thi selv i Læseverdenen er det klart, at det Poetiske,
udenfor den egenlige Digters Hjerne, vilde være husvildt paa
Jorden, dersom ikke Kvinden gav det en lille Plads i sit Hjerte !
Havde jeg saaledes, netop med det Samme for Øie og bag
Øre, hvormed jeg staaer her, sat mig hen og skrevet en histo
risk Roman om Erik den Veltalende eller en anden af de
gamle hedenske Kæmper i Norden, som, ved at høre de Phø
niciske Skippere fortælle om Grækenland, fik Lyst til selv
at see det Lands Folk, seilede til Ty rus og derfra til Græken
land, lærde saameget Græsk underveis, at han til Nød kunde
hielpe sig med det, og hørde nu ikke blot i Delphi og ved de
Olympiske Lege alle de mærkeligste Græske Myther og Old
sagn, men fandt ogsaa i en af de Th ebanske Landsbyer en
smuk og vittig Grækerinde, med dybere Følelse end hun
hver Dag røbede, og vandt hendes Yndest, fordi hun ogsaa hos
Kæmpen, bag den raa Kraft, opdagede saameget Høit og Ædelt
og Sindrigt, at hun ikke blot gierne hørde paa hans Fortællin
ger om Nordens Guder og Helte, men fulgde hjem med ham,
vænde sig til Kulden, vidste overalt at formilde Plumpheden,
og levede meget lykkelig med sin Nordiske Kæmpe; havde
jeg skrevet saadan en historisk Roman, som havde glædet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
