Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
503
mig selv, mens jeg arbeidede paa den, og tit i Brudstykker for
nøiet enkelte Venner og Veninder, da gav jeg den naturligviis
ud og ventede, at den vilde blive læst baade af Herrer og Da
mer, ikke blot i Kiøbenhavn, men ogsaa i Throndhjem
og Stokholm, ja, i vore Dage, da ikke blot Papir men selv
Forpagtere 1 flyver Verden om, vilde jeg ikke engang linde det
umuligt, at den kunde blive oversat paa Nygræsk og læses
baade af Damer og Herrer iAthenen, og hvorsomhelst den
læstes, vilde jeg altid helst høre Da me r nes Mening om den,
fordi jeg var vis paa, de snarest vilde rose den, og ikke tåge
mig i pinligt Forhør om enhver Smaating enten om Trefoden i
Delphi eller om Bøgen ved Dodone, jeg enten havde ind
skudt eller udeladt. Vistnok vilde mange Damer saavelsom
Herrer læse Romanen saa flygtig, at de slet ikke mærkede
hvad jeg havde for Øie, men endeel Herrer, som mærkede det,
vilde ogsaa fordømme den blot for hvad de kaldte mit nordiske
eller verdenshistoriske Sværmeri, medens mangen Læserinde
netop for det vilde faae Bogen kiær, skiøndt hun maaskee slet
ikke kunde forklare sig selv end sige Herrerne, hvordan jeg
egenlig havde tænkt mig det Hele, eller hvad det igrunden var,
der havde gjort Indtryk.
Vilde det nu være saa med en Bog om Græske og Nordiske
Myther ogOldsagn, hvorforikke da med en Tale om det Samme?
hvorfor skulde Talen ikke ligesaa godt kunne lade sig høre, som
Bogen kunde lade sig læse, baade af Damer og Herrer? og
skulde man ikke ved den mundtlige Tale endnu langt sik
krere end ved Skrift turde regne paa det dunkle men levende
Indtryk, der tit er langt mere værd end de bedste Forklaringer !
Vist nok kan Munden ikke skrive Romaner, men den kan
dog meer end det, den kan ska be hvad de skrives om, det
har især de Græske Myther overflødig beviist, og vel er Mun
den ikke mere en saadanÆlve-Dronning som i gamle Dage,
da den kun behøvede at aande paa Hjerter for at sætte dem i
lys Lue, men den er dog heller ikke endnu sunket saa dybt,
som man i Latinskolen troer, ikke allevegne, som der, for
gjort til en Klokke at ringe med for Pogenes Øren om Gram
matikens Herlighed; nei, den føler dog endnu paa sine Ste
der, og især hos Damerne, sin høie Byrd, som en Datter af
Zeus, er dog endnu hos dem en Dronning i sit Væsen, der be
hersker mere end Penne, kan i vore demokratiske Dage vel
1 ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
