Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
505
og dog igrunden være den samme Mund, hvoraf Mytherne ud
sprang som *vingede Ord* og gjaldt for Paradis-Fugle i deres
Kreds.
Her seer De hele Hemmeligheden, thi jeg troer naturligviis
ligesaalidt paa Grækers og Nordboers som paaÆgypters
og Chinesers Guder og Gudinder; men jeg kan see, at alle
de Guder og Gudinder, som Folk har skabt, de havde deres
levende Grund i det Folk og den Skjalde-Mund, der skabde
dem, derfor svæve de mig levende for Øine, enten som Fugle,
eller som Fluer, og atter som Rovfugle eller som Sangfugle,
efter Folkets Beskaffenhed, saa Folkenes Myther er mig de liv
ligste Udtryk for deres høieste Tanker, dybeste Følelser og kla
reste Blik, deres Grund-Poesi eller Spaadoms-Visen, der blev
sunget for deres Vugge. Hvordan nu Vugge-Visen lød for saa
danne skjalderige og verdenshistoriske Hoved-Folk, som Græ
ker og Nordboer, og hvad der var deres Ungdoms gyldne
Ønsker og Drømme, der nødvendig maatte vidt overgaae hvad
de i Virkeligheden naaede, det er for hele Menneske-Slægten,
og dobbelt for Græker og Nordboer selv, ikke blot fornøieligt,
men ogsaa vigtigt at vide; thi ikke blot vil deres naturlige
Billed-Sprog være dem i Vidskabs-Tiden et Konst-Sprog,
ligesaa livligt og lysteligt, som det Tydske og Skolastiske
er dødt og kiedsommeligt, men de vil kunne speile sig deri
med alle deres naturlige Anlæg og Attraaer, Dyder og Lyder,
og deraf lære, hvad nu alle Folk fattes og kan dog igrunden
ikke undvære, Forstand paa sig selv, paa sit eiendommelige
Menneske-Liv, der, for at klare sig og krones, maa fremfor Alt
virkelig forts ættes.
Forsaavidt er da Sagen baade reen og reed, og naar jeg, i
Pagt med Nordens Aand, som giennem en heel Menneske-
Alder kvad for mit Øre, saa det klang fra min Pen, stræber med
et Stød i det gamle Klang-Horn at vække Aser ogAsynier,
ja baade Valhals Guder og Valhals Giæster, hvor de slumre,
da har jeg Intet at undskylde, uden maaskee, at jeg ikke gjorde
det mange Aar tilbage, mens det glødede i mig hvad nu kun
ulmer ; men ligesom det paa den ene Side er unyttigt at ærgre
sig over hvad ei kan ændres, saaledes tør jeg ogsaa paa den
anden Side haabe, at Slummeren blev lettere i samme Grad som
Vækkeren blev lavere, og at Lyset tændtes før Baalet sluktes.
Naar jeg derimod skal giøre Regnskab for hvad jeg vil i
Grækenland, eller for den nærmere Forbindelse, det er min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
