Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
nedlade sig til Haanden, som sin Medhjelp, men sidder dog
altid, som Dronning Victoria, et Trin over Gemalen. For
Skjalde-Munden er det vist nok en trang og mager Tid, og
det af dybere Grunde end man enten i Latin-Skolen eller i Can
celliet veed, thi det er nærved, at den maa drikke Blæk, som
Skyggerne i Elysium maatte drikke Blod, for at faae Mæle,
men dels slaaer »Nærved« dog ligesaalidt Munden af Marken,
som Manden af Hesten, og dels har Skjalde-Munden nu drukket
et Hav af Blæk, saa, hvis det kan hjelpe, maa den dog endelig
nu være blevet høirøstet tilgavns.
Men falder det dog ikke mistænkeligt, naar man hører en
gammelagtig Skribent saaledes ophøie Munden paa Pen
nens Bekostning, og en gammelagtig Herre løfte Damerne til
Skyerne, saa, jo ædelmodigere det klinger, des snarere fristes
man til at troe, der stikker Noget under, saa baade Munden og
Damerne maa tåge dem i Agt for de »faure Ord«, at det ikke
skal gaae dem, som det, efter den Græske Mythe, gik Perse
phone, deilig som Dagen, Datter af Zeus og Grøde-Gudinden
De meter (Latin-Skolens Ceres), der, mens hun i sin Uskyl
dighed gik og pliikkede Blomster, blev overrasket af den gamle
Pebersvend Pluto, Kongen i Skygge-Riget, maatte følge hjem
med ham og, skiøndt Zeus tordnede, finde sig i at være Plu
tos Dronning, og nøies med at faae Hjemlov nogle Maaneder
om Aaret!
Jo, jeg skal aldrig nægte, det er et sandt Ord, og skiøndt alle
vore Lignelser halte lidt, saa speiler sig dog virkelig, for mine
Øine, ikke blot Forholdet mellem Mund og Pen, men ogsaa
Forholdet mellem det Smukke Kiøn og det Grimme, mellem
Hjerte og Hoved, Natur og Historie, sig i Mythen om
Persephone, saa ganske reen kan jeg umulig blive, enten
som Skribent, som Herre, som Tænker eller som Histo
riker; men der er dog ligesaavel Forskiel paa Herrer som paa
Damer, paa Hoveder som paa Hjerter, paa Penne som paa Mun
de, og paa Konger i Skygge-Riget som paa Blomster-Piger i
Enge, saa naar det kunde lykkes mig at stille dem levende
for Øie hvad jeg har bag Øret, da tvivler jeg ingenlunde om,
at jo begge Kiøn i Norden baade vilde see igiennem Fingre med
hvad der maatte have Skin af en Bortførelse, og selv være mig
lidt behjelpelige. At nu til den levende Fremstilling af usyn
lige Ting Munden er aldeles uundværlig, det har jeg dog om
sider lært, og det maa da komme an paa en Prøve, om Munden
vil staae mig bi, det vil sige: lade sig føre af min Skjalde-Pen
504
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
