Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
530
Men, vil maaskee Herrerne sige : denne Roes er ikke blot saa
overdreven, atDamerne vist selv, om det gik an, vilde høirø
stet frabede sig den, men strander desuden paa en Klippe, som
kaldes Naturens uforanderlige Love; thi dem skal der dog i
det mindste et stort Mirakel til at rokke, saa at, var Kvinden
i alle Maader Naturens levende Udtryk, da var Damernes
Foranderlighed dog neppe blevet til et Ordsprog hos alle
Folk, medens man dog tidt har hørt om M anden, at han stod
fast som Klippen, og, hvis han faldt, saa dog kun faldt for Na
turens, som Leonidas for Spartas uforanderlige Love!
Ja, det kan Herrerne nok sige, men det maa dog vist kun
være de u n g e Herrer, for de g a m 1 e Herrer maatte enten have
levet mellem lutter Bøger, eller de maatte vide, baade hvor fo r
anderlige Herrerne og hvor uforanderlige igrunden Da
merne er. Dette siger jeg paa ingen Maade enten for at skose
Herrerne eller for at smigre Damerne, da det jo er en Ære at
forandre sig til det Bedre, og er det Grund-Slettes saavelsom
det Grund-Godes Egenskab at være uforanderligt, altsaa ufor
bederligt, men jeg maa anmærke det, deels for Oplysningens
Skyld i det Hele, og deels for de unge Herrers Skyld, som let
lader dem forblinde afPandoras unge Døttre, fordi de tæn
ker, det er en smal Sag at forandre hvad Galt der er ved dem,
mens dog al Erfaring lærer, at i det mindste for Mennesker er
det umuligt. Som Digter har det nemlig været, om ikke min
Pligt, saa dog min Skik, at stirre stivt paa Damerne, og skiøndt
det i mange Tilfælde er en farlig Sag, som jeg ingenlunde tør
tilraade de unge Herrer, saa har jeg dog heraf lært, at Snakken
om deres »ti Sind over en Dørtærskel*, selv naar den ikke var
Bagtalelse, behandlede dog Sagen meget for overfladelig; thi
selv den umælende Natur kunde man jo, ved blot at see paa
Veirliget, kalde mageløs foranderlig, og desuden er jo Ta
len her om Menneske-Naturen, som vi veed, Damerne har
Deel i, hvis igrunden uforanderlige Side, jeg paastaaer, Damer
ne ret levende og elskelig udtrykker. Hos dem ligner nemlig
Menneske-Naturen altid sig selv, og skiøndt Philosopherne
ligesaalidt kan faae deres »Smil og Taarer« ordenlig bragt i
System, som Astronomerne kan faae »Regn og Solskin« be
regnet i Almanakken, saa er vi dog Alle sikkre paa, at den lille
Glut, vi dandser med paaArmen, vil omtrent findes at være den
Samme, naar hun bærer sine Børnebørn.
En ganske anden Sag er det med Man den, og det netop i
høiere Grad, jo bedre han svarer til det Nordiske Begreb om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
