Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
529
mig kostelig, og kan more mig endnu at lænke paa ; det er etSted
i Fortalen til vor saakaldte Prosaiske Edda, som, i Forbi
gaaende sagt, dog er meget mere poetisk end de fleste »Sam
lede Digte« nuomstunder; thi der har Forfatteren ogsaa paa
en Maade villet forbinde den G r æs k e Mythologi med den Nor
diske, og fortæller ved den Leilighed meget troskyldig, at da
Saturnus (Kronos) deelde sit store Rige mellem sine tre Søn
ner, og gav Pluto Helvede, som var det daarligste Stykke,
saa, for at trøste ham, gav han ham ovenikjøbet Bulbideren
Cerberus, til som Bindehund at passe paa det; og det falder
mig nu just ind, fordi jeg har lagt Mærke til, at de unge Philo
sopher, der virkelig, som Pluto, faae det daarligste Stykke af
det Kongelige Arvegods, harimmer Cerberus: den stærke Po
lemiker og skarpe Recensent, ved Haanden, og synes virkelig
at trøste sig med ham over deres sorte Armod.
Men staaer jeg ikke nu og glemmer Damerne over de unge
Philosopher? Nei, ligesaalidt som jeg glemmer Aarstiderne,
Olympens smukke Dørvogtersker, over Cerberus, og jeg vil
heller ikke haabe, at Damerne har fundet Kronos og Kroni
derne sig uvedkommende, men at de i det Høieste har savnet
det fjerde Rige, der vel forestilles som det Mindste, men dog
som det Bedste, og det kom vi Alle til at savne, hvis vi ikke
havde Damerne; thi vel har man paastaaet, at det dunkle
Rygte om de »SaligesØer« ved Jordens Grændse, som med Kro
nos beholdt en Levning af Guld-Alderen, kun havde sin
Grund hos Di gt erne, men jeg tør paastaae, det havde endnu
langt meer sin Grund hos Dam erne, især hos vore Damer ved
Jordens Grændse, der selv paa deres gamle Dage kan være lige
saa barnlige, som de unge Philosopher er det modsatte. Ja,
denne Barnlighed, der af alle ægte Skjalde, de Nordiske
saavelsom de Græske, erkiendes for en sjelden men dyrebar
Levning fra Guld-Alderen, der kaster Glands paa hele Levnets-
Løbet; den lindes i Naturens Orden kun ret kiendelig hos den
ægte Kvinde, hvis Ungdom den giør til en Blomster-Eng,
liendes Midalder til en Rosen gaard, og hendes Alderdom til
et kiærmindeligt Elysium, fordi hendes Indbildnings-Kraft
hedder Tro, hendes herskende Lidenskab Kiærlighed, og
hendes Vidskab smilende Haa b ! Langt klarere end i Kronos-
Mythen speiler sig derfor ogsaa Qvindens Levnets-Løb i Natu
ren med sine Aarstider, kun at man derved ikke maa tænke
paa den strænge nordiske, men paa den milde græske Vin
er, der ogsaa har sin Blomster-Krands!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
