- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Ottende Bind /
538

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brage-Snak
538
Blik mod Hjemmet, hvorved jeg opdagede en stor Hemmelig
hed, men lod som ingen Ting, gav Mimer Øiet igien med Tak
for Laan og bød Farvel, som det syndes lidt slukøret, og jeg
saae ret, hvor det gottede den Gamle, der altid stikler paa mit
Danske Sværmeri, som han meende nu at have givet sit
Banesaar.
Ja, Damerne tænker formodenlig det Samme, siden jeg staaer
her og fortæller Æventyr om den gamle Mimer, uden at have
sagt Dem et Ord enten om hvem han er, eller hvor han har
hjemme, eller hvad Forskiel der er paa at ride til Mimer paa
Odins Hest og at ride til Bloksbjerg eller til Troms Kirke
paa et Kosteskaft, saa nu er jeg da nødt til at sige Dem hvad jeg
veed om Asken Ygdrasil og Mimers Brønd, men det er og
saa det, jeg har ventet paa, at Damerne skulde nøde mig til at
sige hvad jeg vidste, for da det er kun lidt, saa vilde Damerne
vist lee ad mig, naar jeg selv kom med det som en stor Herlig
hed, for anderledes er Damerne ikke, da faaer de strax Lyst til
at drille os, og hvor godt de da end kan synes om Noget af det
vi siger, lader de dog som det var slet ingen Ting, og er istand
til, naar vi har sagtAlt hvad vi vidste og kanskee endnu lidt til,
da at pine os med det gruelige Spørgsmaal: og hvad saa mere?
men naar de derimod selv nøder os til at fortælle dem Noget,
da er de ædelmodige, saa om de endogsaa i det Hele kieder
dem lidt, lader de os dog slet ikke mærke det, men veed altid
at finde lidt Smukt eller Morsomt i det, som de kan giøre os
lykkelige ved at bemærke.
Siden altsaa Damerne endelig vil have, jeg skal sige Dem No
get om de gamle Kæmpers skiønne Konster og poetiske Mester
stykker, saa tør jeg ikke sige Nei, skiøndt de Nordiske Kæm
per naturligviis tåger sig ud ved Siden af de Græske Tusind-
Konstnere, som Freyas Hals-Smykke, om vi havde det, vilde
tåge sig ud ved Siden ad den Mediceiske Venus, saa jeg maa
bede Damerne i denne Henseende at nedsætte deres Forvent
ninger saa dybt som muligt, og være belavet paa, at »Echo fal
der lidt plumpt paa disse Steder«, hvor selv den største Skjald,
naar han vilde more sine Tilhørere, og det vilde Nordens Skjal
de altid, maatte huske at Kæmperne var drøie, havde ikke den
fineste Smag og lod sig ikke spise af med Kniplings-Kager eller
glatte Ord, men tog derimod, som Stærkodder selv siger,
godt tiltakke med det Harske, naar det kun havde baade Mary
og Been, og da de gamle Nordiske Skjalde nu desuden, som
Stærkodder, selv var Kæmper tillige, saa kan Damerne nok vide,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/8/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free