Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
539
at saadanne Karle, der, som Stærkodder, ikke sparede at give
en Fløitespiller Been i Næsen, saa han ståk sin Pibe ind,
han spillede ikke selv paa Fløite naar han digtede, men slog
Harpen, saa det rungede i Hallen! Men naar kun Damerne vil
huske det og see igiennem Fingre med det Ydre og lade gaae
ud af det andet Øre hvad der skurrer i det Første, da tør jeg
haabe, de dog vil finde Noget hos de gamle Kæmpe-Skjalde,
som ikke blot er morsomt at høre paa men godt at giemme, thi
havde Damerne slet ikke Øre eller Øie, Sind eller Sands eller
Smag for Andet end hvad der er ligesaa smukt og fint, yndigt
og smagfuldt, som de er selv, hvordan vilde det da gaae os, der
vel kan bilde os endeel ind af vor fine Dannelse og mandige
Kiønhed, men er dog forholdsviis meget grimmere og plumpere
end de gamle Kæmper, i Forhold nemlig til Kraften og Høi
heden, som i Kvindens Øine dog nok er det Eneste, der kan
skjule Herrernes Grimhed og undskylde deres Plumphed.
Det var da nu først Asken Ygdrasil, vi skulde høre lidt
om, og der fortælles, at den var ettrestammet Træ, som hvæl
vede sig baade over Midgaard, hvor Guder og Mennesker
boe, over Jetteverdenog over H e 1 h j e m eller Skygge-Riget,
og samme Kæmpe-Ask havde det ondt, thi der stod fire Hjorte
og nippede Bladene af, saavidt de kunde naae, Bullen blev trø
sket med Tiden og alle Helhjems Onne gnavede ved Roden alt
hvad de kunde. Paa den anden Side havde Asken dog ogsaa god
Understøttelse, thi af Roden udsprang det berømte Urda-Væld,
som var meget helligt og dannede med sine blanke Straaler en
Sø, hvoraf Nornerne dukkede op og bestænkede Asken med
de hvide Vande, saa den aldrig visnede. Herved faldt en Dugg,
som den gamle Mimer ved Viisdoms-Brønden brugde til
at blande Mjød, og i Urda-Søen svømme to deilige Svaner
tause til Ragnaroke, men i Aske- Toppen sidder en stor Ørn,
med en lille Spurve-Høg mellem Øinene, og endelig er der et
løierligt Egern, der bestandig hopper op og ned og sætter Splid
imellem Ørnen og Ormene.
See, det er Meget paa een Gang, som der skal gode Øine til at
oversee, og selv de Bedste vil det neppe lykkes at giøre sig en
ordenlig, endsige da en smuk Forestilling om den urimelige
Ask, som synes hverken at have sin Rod i Himlen, paa Jorden
eller i Helvede, hvorfor da ogsaa de Lærde har grebet til det
fortvivlede Raad at plante den i Luften, med Toppen nedad,
som man dog ikke kan see, for den bestandige Taages Skyld,
som, de siger, Egernet betyder, fordi det er g raa li gt. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
