Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
545
Morsomt er det ogsaa at see, hvorledes selv de smagfulde Græ
kere følde, at vilde man afbilde noget Verden s-Historisk,
da maatte man blive overvættes (kolossalsk), og see igiennem
Fingre med det Smagløse, thi De husker nok det store Par Folk
Ur an os ogGe, der er ligesaa vanskelige at sætte Skikpaa, som
Asken Ygdrasil, og deres Søn Kro nos eller Tiden kom ikke
blot hans Kone, men ogsaa Græker-Aanden slemt i Forle
genhed med, da det opdagedes, at han havde den slemmeVane,
som vi veed, han ikke endnu har lagt af, at æde sine egne Børn ;
thi for at dog Historien ikke derved skulde gaae i Staa, vidste
Grækerne ikke bedre Raad, end at give Kr on os først en
Steen at bide Tænderne istykker paa, og saa et Brækmid
d.el, ligesom man giør ved de smaa Latinere, som har for
slugt sig paa hvad man skal have igien til det næsteKuld, for saa
lader man dem, hvad jo giør det Samme, gaae op til Examen!
Dog, ikke blot for Smagens Skyld maae vi her tænke paa
Kro nos, men især for at blive lidt krye paa Nordens Vegne,
naar vi seer, at denne Forlegenhed med Tiden er Alt hvad
Grækerne har at sætte mod Ygdrasils-Mythen, hvor Ti
dens Tand er gjort til >Trøske* , og fordunkles af Tilvæx
ten, som Asken faaer ved betimelig Vånding af Urda-Væl
det, og vil vi lade Norden skee Ret, maae vi nødvendig ved
den verdenshistoriske Opfattelse af Menneske-Livet sætte
det Dybsindige over det Smagfulde, om vi end derved
skulde faae en lille Krig med Dame r ne.
Vi kan saaledes aldrig berømme Mimers Brønd og Miød-
Bryggeri, uden, paa Da m e rn es Vegne, at faae det Græske
Spørgsmaal: om Kilden Hippokrene med de ni Muser dog
ikke er ligesaa smagfuld som Mimers-Brønden er smagløs, og
da Moderen til alle Muser: Mnemosyne eller Hukommel
se n aabenbar skal svare til vores Mimer eller Mindegod, saa
kan vi slet ikke undgaae Sammenligningen, men maae enten
skamme os paa Nordens Vegne, eller holde Ørene stive og
giøre Vedkommende opmærksom paa, at hos Verdens-Hi
storien er »ingen Persons Anseelse«, saa den leer høit, naar
man i Anledning af Berømmelsen over Achil bemærker, at
»Paris« var dog meget smukkere; Verdens-Historien maa
først og fremmerst see paa Virksomheden, Daaden og
Nytten, og at i det mindste de Danske Damer godt kan til
egne sig denne Synsmaade, høre vi blandt andet paa lille Signe
hos Saxo, hvor hun sammenligner Hake med Hildegisel
eller Helten med Spradebassen !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
