Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
563
/
ligefra han i Vuggen begyndte at stjæle, til han drev den sidste
Sjæl i Hænderne paa Charon!
Herrerne vil maaskee sige, at den Forklaring falder dog vel
meget i det Haandgribelige, men, skiøndt jeg selv vilde
ønske, Herrerne herefter vilde skielne meget skarpere imellem
»Haand og Aand«, der bestandig forvexles, som om vi var
Franskmænd Allesammen, saa kan jeg dog her ikke lade
Indvendingen giælde; thi naarGrækerne nu engang forgu
dede Naturen, som vi veed, de gjorde, da maatte de intet
Øie havt for Menneske-Naturen, hvis de ikke havde seet
en Halv-Gud iMenneske-Haanden, dette mageløs konstige,
selvraadige og hardtad uafhængige Redskab til at giøre baade
Ondt og Godt. Hertil kommer, at Mai a, som Datter af Himmel
bæreren Atl as, hører til en firskaaren Familie, betyder efter
sit Navn, Haand-Følelsen, og boer i Hulen Kyllene, som
betyder »den hule Haand«, saa jeg troer virkelig, at om end
alle Herrerne vilde spænde dem selv for, kunde de dog ikke
rive Hermes fra Haanden, og naar Haanden paa sit rette
Sted ikke synes skikket til at giøre lange Reiser, behøve vi dog
kun at tænke os en > Olympisk Haand« vinke, saa seer vi
strax, hvordan Zeus bruger Hermes til Sendebud; thi Her
rernes Vink svarer jo virkelig, saavidt muligt, til Damernes
Blik, saa Vinket fra Zeus maa gaae ligesaa vidt som Blikket
af Here!
Men siger ikke dog de Lærde eenstemmig, at Hermes eller
Mercurius var i Grækenland Gud for »Veltalenheden«.
Jo, det kan gierne være, men deels har jeg aldrig lovet at
rette mig efter hvad de Lærde siger, og deels veed man nok,
det er sædvanlig kun Fattigdom med de Lærdes Veltalenhed,
kun >af Haanden i Munden*, saa der har været mange Profes
sorer i hvad de Lærde kalde »Veltalenhed«, der hverken kunde
tale ilde eller vel om de Græske Guder, uden Haanden med
Pennen lagde dem Ordene i Munden, og paa den Maade
kunde Hermes, som «Haanden for Munden« godt være dem
en Gud i Veltalenhed; thi han var virkelig i Grækernes Øine
meget meer end de, nemlig Haanden iMunden og Munden
i Haanden!
De mener nok, det her enten er de Lærde, jeg vil i Totterne
paa, eller Ordspil jeg gaacr paa Jagt efter, men det er dog vir
kelig ingen af Delene, men jeg kan endnu fornøie mig som et
Barn over saadanne Smaating, som at see » Blikket og Vinket*,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
