Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
574
den Steen er, til Lykke, meget stor, og er lidt huul ved den ene
Side, og i den Huling propfuld af skielmske Dværge, som smut
ter ind og ud, saa Ingen kan faae Fingre paa dem, og har deres
store Morskab af at drille Herrerne, naar de hakker i Moders
maalet; men dette samme Modersmaal, der for Hverdags-Øine
seer ud som en gammel Graasteen, ikke engang værd at træde
paa, naar man kunde gaae udenom; det er dog ikke blot en
Klippe, indvendig rig paa ædel Malm, men er selv udvendig
en dyrebar Ædelsteen, der kun behøves at slibes lidt, for at
baade Kongen og Dronningen og hele Folket, ja, baade
Aanden og Hjertet og hele vor naturlige Tankegang kan speile
sig deri. Den Steen maa derfor virkelig Damer ne sætte sig
paa, om De ellers vil have Lov til at være som Vorherre har
skabt Dem, og at faae et Ord indført, naar Talen er om men
neskelige Ting; men sætter ogsaa kun Damerne sig paa
Ædelstenen, da tør jeg forsikkre Dem, Herrerne ikke blot la
der den ligge, men udbeder sig snart den Fornøielse at sidde
hos; thi foruden mange andre naturlige Grunde dertil, som Da
merne kiender bedre end jeg, er ogsaa den, at alle Dværgene,
der godt veed, de blev husvilde, naar Stenen flyttedes, de træder
da i Damernes Tjeneste og vil nok vide at bringe Herrerne
til Rimelighed.
Ja, siden jeg talde med den lille Dv al in, for saadan kaldte
Dværgen sig, og det er ganske rigtig, efter Edda, Navnet paa
En af de Ægte, siden den Dag er der ordenlig gaaet et nyt Lys
op for mig over det store Begreb af alle vore naturlige Tanker
og Følelser, som Moders-Maalet er, saa jeg seer, at alle de
Nordiske Dværge vil staae Last og Brast med det og med
os, jeg mener, med Damerne og Digterne, til Pinds Ende. Jeg
veed saaledes ikke, om De mærkede det, men da jeg den første
Aften talde om I dun ne, da havde jeg virkelig forseet mig lidt
paa Persephone, den smukke Grækerinde med Blomster-
Krandsen, saa jeg skottede kun til Fru Brage og sagde: S mv k
heden vil vi nu ikke tale om, da hun jo skal være i Slægt med
Dværgene! Det lod Dvalin mig høre og bad mig kun lukke
mine Øine lidt bedre op, saa skulde jeg see, at, var I dun ne
end ikke saa høi og rank som Persephone, saa kan Smaat
dog ogsaa være smukt, og var hun kiøn nok til Brage kunde
hun vel ogsaa være det til somme Andre, eller om jeg kanskee
vilde have Brage til at synge Græsk med Persephone i Val
hal. Det var et Ørefigen af den lille Pusling, saa vældigt, som
endnu aldrig nogen Kæmpe har givet mig; thi vel var det gan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
