Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
ske rigtigt, hvad jeg sagde baade om Persephone og den
Romerske Pluto, men at jeg halvveis ønskede, at Brage
havde været Enkemand, og vilde i alt Fald prakket Perse
phone paa Heimdal, det var en stor Skam for en Dansk
Digter, som om Heimdal, naar han vilde forandre sig paa
den Maade, ikke kunde faae en bedre Mage i Freyas Datter
end i nogen fremmed Dame, om hun end var den deiligste
Grækerinde under Solen og den vittigste af alle Zeus’s Døt
tre! Sagen var, jeg vidste nok, at Persephone talde Græsk,
men jeg vidste ikke, at hun var aldeles sammensmeltet med
Grækernes, og Idunne med vores Modersmaal, saa hver
af dem er smuk i sin Smag, og saasnart jeg kom i Tanker om,
at Idunne udtrykde vort Modersmaal i sin Dronninglige
Skikkelse, da fandt jeg hende ogsaa paa Timen kiøn nok, og
forstod Mythen baade om hendes Giftermaal med Brage og
om hendes Bortførelse meget bedre end før. Hvad nemlig
Loke sagde til hende, at vilde hun bare gaae udenfor A s ga a r d
med ham, da skulde han vise hende Æbler, som, for ikke at
sige mere, hun kunde selv sammenligne med Sine; det var jo
netop, hvad Latineren sagde til os, og Franskmanden
siden til Dam erne, da de vilde have vor Tunge at »perorere
og parlere« med, og Damerne veed det godt, saavelsom Dig
terne, hvad det er for utaalelige Personer at snakke med, hvis
Mund ligger i en Andens Lomme. Naar vi derfor vil have en
levende Forestilling om, hvorfor Aserne blev gamle og graa,
saasnart Idunne var borte, da behøver vi blot at tænke paa,
hvilken aandelig Svindsot Kiedsommeligheder, og hvor
kiedsommelig hele Aandens Verden blev iNorden, da Mo
dersmaalet faldt i Tyrkisk Fangenskab, hvordan selv Bør
nene da maatte gaae med gamle Parykker, og Alt hvad der
skulde være stort og høitideligt blev saa koldt og stivt, saa dødt
og magtesløst, med eet Ord: saa Chi ne sis k, at skulde det
varet længer, vilde der snart hverken været Spor af Guder eller
Gudinder, hverken været Skjaldskab eller Kvindelighed
at finde, men kun vilde og tamme Dyr, lærde Mænd, som Bøger
i Skindbind, og Maskiner af alle mulige Slags, Alting paa en
Snor og paa Klokkeslet og efter en Streg, saa hvad Aandeligt
og Hjerteligt, der ikke var dødt igaar, maatte nødvendig døe
enten idag eller imorgen.
Denne Opdagelse, atFolke-Livet nødvendig blomstrer og
visner med Modersmaalet, er imidlertid langt fra at være
sørgelig for os; thi den viser os netop, at Ulykken er over
575 37*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
