Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
576
staaet, og giver os en levende Forestilling om Asernes Glæde,
da Idunne kom igien med Guld-Æblerne og gjorde dem
unge paany. Ja, jeg har længe ymtet om, at Idunne kunde
ventes hjem en af Dagene, men nu seer jeg, hun er lykkelig og
vel sluppet indenfor Asgaards Volde, saa nu kan Thjasse i
sin Ørne ham skyde en hvid Pind efter hende, og maatte jeg
raade ham noget, skulde det være at vende om itide, før han
brænder sig alt for hedt paa Baalet, som jeg seer, As er ne er
stærk ifærd med at stable; men det faaer at blive hans egen
Sag, for nu bryder jeg mig slet ikke meer om den gamle Ørn,
som jeg kun har skudt efter, fordi jeg var bange, han skulde
gjort en Ulykke paa Idunne, naar han saae, han var røbet.
Men hvor har jeg nu pludselig faaet den Aabenbaring fra, at
Idunne virkelig er kommet hjem fra Jetteverden, Noget, der
klinger saa poetisk, at den Historiske Begivenhed, der skulde
svare til Mythen, dog vel maatte være Alle vitterlig?
Dertil har jeg det korte Svar, at hvordan det end ellers hæn
ger sammen, kan jeg dog umuelig tvivle om Idunnes Hjem
komst, da jeg selv for et Øieblik siden saae hende paa det Kiær
ligste omfavne Brage. Damerne synes maaske nok, det skulde
være Brage, som omfavnede hende, og Damerne har, som sæd
vanlig, poetisk Ret, men her er jeg Historiker, og maa da
sige, hvad jeg saae, og ikke hvad jeg med Damerne ønskede at
have seet, og Damerne veed nok, saavelsom Digterne, hvad det
er at have Luner, saa det vil ikke undre Dem, at Brage har
ogsaa sine Luner, saa, skiøndt jeg er vis paa, han blev sjæle
glad over at see sin kiære Idunne igien, stod han dog halv
fjær1 og betragtede hende fra Øverst til Nederst, og det kunde
hun, som er lidt heftig af sig, ikke holde ud, men fløi hen og
omfavnede ham for alle Folks Øine, hvad vel saae lidt løierligt
ud, men hvad jeg dog, som Historiker, var glad ved, hun
gjorde, for ellers havde jeg ikke havt den Fornøielse at være
den Første, der bragde Damerne den store Nyhed.
Men tør jeg nu ogsaa med Navns Nævnelse sige reent ud, hvad
jeg i Nordens Billedsprog kalder ikke blot Idunnes Hjem
komst men ogsaa Brages Omfavnelse?
Knap nok, for saa fristende som det er at spænde Damernes
Opmærksomhed, saa voveligt er det ogsaa, naar man ikke ved
Opløsningen vil see et Smiil ved Munden, der i det mindste
kunde slaae en gammelagtig Digter halv ihjel.
1 fj ær er en gammel Form for fj ærnt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
