Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
584
aldrig, om end Beviserne derfor er saa soleklare, at vi nødes til
at indrømme det, saa det er intet Under, at vi uden videre for
kaste hvad der kun har dunkel, poetisk Hjemmel, naar vi linde
det saa urimelig!, som Mythen om Bal de r og Guld-Alderen i
Livets Morgenrøde maa synes alle dem, der betragte deres egen
Barndom som en trælbunden, dyrisk og høistulykkelig Tilstand,
som det var godt saa snart fik Ende, og som de neppe for al
Verdens Skatte vilde lade sig kiøbe til at taale paany. Al vor
Harme er derfor spildt paa saadanne Folk og i det Hele übil
lig, men de Andre skulde vist nok ogsaa .være billige nok til
at indrømme, at det maa være ganske anderledes med os, naar
vi virkelig med vemodig Længsel see tilbage paa vor Barndom
som en Guld-Alder, der vel ikke kan kaldes tilbage, men har
dog i sit uudslettelige Minde efterladt os et Billede af Glæde og
en Maale-Stok for Lykke, som vidt overtræffer hvad vi siden
mødte under disse Navne, og som dog maatte fyldestgiøres, hvis
vi igien skulde blive rigtig glade og lykkelige.
Dette er nu især ret kiendelig Tilfældet med Kvinden og
Skj al den, og det er den dybe Grund, hvorfor de til alle Tider
føle sig underlig tiltrukne af hinanden, og af Alt hvad der lig
ner Balders-Mythen, saa man kunde vædde übeseet al Verdens
Guld derpaa, at fik Norden virkelige Skjalde i Oply snings-
Tiden, da vilde Balders-Mythen være en af de Første, de
slog Harpen for, og Strængelegen aldrig saasnart række Kvin
den s Øre, før den fandt Gienlyd i hendes Hjerte, enten hun saa
vidste hvorfor, eller ikke, ja des mere og des dybere, jo mindre
hun enten vidste eller spurgde hvorfor.
Lægge vi saaledes Mærke til Børnene, og det burde vi vir
kelig, baade for at opfriske vore egne Barndoms-Minder, og for
at komme til sund Forstand paa Menneske-Livet, der umuelig
kan udspringe enten af Bøger eller af noget Andet end Livet
selv, da lære vi snart, om vi ikke før vidste det, at naar Børnene
for Alvor begynde at spørge hvorfor? da er de stærkt paa Vei
ud af Barndommens Paradis, hvad vi vel umulig kan forhindre,
men skulde vogte os vel for. som længe er skeet, med Flid at
fremskynde.
Selv naar man skatter Barnligheden, bærer man sig dog
sædvanlig ad med den, som Aserne med Balder, skyder til
den med alle Vaaben og morer sig ved, at den trodser dem, ind
til da Mistelteen pludselig kommer flyvende og fælder vor
Yndling! Denne Snyltevext, übetydelig at see til, men udskudt
af den blinde Høder allid dødelig for Barne-Troen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
