Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
592
og derfor lade, som vi hørde, Mytherne om Kronos og Bal
der sig godt sammenligne. Ligeledes udtrykker Tyr Folke-Livet
i sin dristige Ungdom, da Æren gaacr over Alt, men Ung
dommeligheden er dog den Samme, som Grækerne satte
paa Thronen med Zeus, saa en Græsk Ungersvend med Nor
disk Anskuelse vilde efterligne Tyr og en Nordisk med
Græsk Anskuelse efterligne Zeus.
Det Sidste kan nu vel synes talt i Taaget, da hvert Folk
naturligviis følger sin Anskuelse, men vi veed dog nok, at
den konstige Dannelse, vi i flere Aarhundreder har arbeidet
paa, førde meget Unaturligt med sig, og dertil hørde en
gruelig Romersk eller i bedste Fald en maadelig Græsk
Anskuelse af Livet, som ret med Flid anpristes Ungdommen,
og udbredte sig saameget des lettere, som den smigrer en Til
bøielighed, der under alle Himmelegne falder Ungdommen na
turlig nok. Selv i Norden blev det derfor den sædvanlige Tan
kegang hos de »unge Herrer*, baade at Forgudelsen af Barn
dommen og Sorgen over dens Korthed var et Sværmeri, man
kun til Nød maatte taale hos Damer og Digt ere, og at Kro
niderne var nødt til at afsætte deres gamle Fader, da han gik
i Barndommen. Hvor unordisk en saadan Tankegang er, har
vi alt seet paa Balders-Mythen, og hvor uhistorisk den
er, lærer hele Verdens-Historien, da Folke-Livet allevegne blev
forvirret, ulykkeligt og tidlig gammelt, hvor Barndommen
glemdes og Alderdommen foragtedes, men at Tankegangen
ogsaa kun er maadelig Græsk, det seer man ikke blot af
den Omhu, hvormed alle Grækenlands berømte Lovgivere
stræbde at hindre Ungdommen fra i det Borgerlige Selskab
at efterligne Zeus, men allertydeligst af Kronos-Mythen i
sin Heelhed; thi den melder, at Zeus kun besteg Thronen efter
en frygielig Tiaars-Krig, og det endda kun ved Hjelp af de
hundredarmede Jetter og de eenøiede Cycloper, som han
løste af deres Lænker og opkaldte fra Ta r ta r os. Uagtet altsaa
Græker-Aanden betragtede Barndommens Fordrivelse og Ung
dommens Overmagt som en Natur-Nødvendighed, var
den dog ingenlunde blind for det Sørgelige deri, og deelde
derfor sine Kræfter lige mellem de Stridende, saa det kun var
de vilde Lidenskaber paa Kronidernes Side, der gjorde Ud
slaget. Ære havde Zeus da, selv efter Grækernes Tankegang,
ingenlunde af sin Seier, men maatte, som andre Tyranner, trøste
sig med Magten og de mange Nydeiser, den gav, og hy.or tidlig
den Græske Ungdom, trods alle optaarnede Hindringer, efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
