Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
593
lignede ham, see vi klarest i A lcibiades og Alexander den
Store, saa her vilde Nord en ret have havt Grund til at trium
phere, hvis vor historisk-poetiske Anskuelse endnu var ligesaa
levende, som daTyrs-Mythen udsprang og gjorde sin Virk
ning.
Gridskheden paa Alt, forbundet med en mageløs Styrke, deel
de Grækerne meget naturlig mellem tre hundredarmede
Jetter, ligesom den deler sig selv i grændseløs Herskesyge,
Egennytte og Glubskhed; men Nordens Aand samlede den og
saa meget historisk i Fenris-Ulven, som et Uhyre, man
vel i Begyndelsen kunde lege med, men hvis Gab, naar den blev
fuldvoxen, vilde naae fra Jorden til Himlen og være et bundløst
Svælg, saa det gjaldt om at faae den forsvarlig bundet alt i sin
Opvext; thi vel voxde den ligefuldt og gjorde tilsidst en stor
Ulykke, men man vandt dog Frist til Ragnarok e. Etsaadant
Uhyre, lærer nemlig Historien, der opvoxer i alle Hovedstæder
og Borgerlige Selskaber, afforvovneKroppe, altid umætte
lige, tilsidst utallige, snu og Alt overlegne, og dette Pøbel-
Uhyre vil altid staae til den dristige Ungdoms Tjeneste, naar
den vil efteriigne Zeus, men aldrig bindes forsvarlig uden ved
en dristig Ungdoms Hjelp, som efterligner Tyr!
Her staaervi da ved T yr s - M ythen, der ganske dreier sig om
Fenris-Ulven, Broder til Midgaards-Ormen, der voxdei
Verdens-Havet til Thor s Banemand, og Broder til Hel, som i
Niffelheim eller Taagehjemmet, med alle Dødens Kræfter,
rugede over deres Rov og fremfor Alt over Balder, og alle
disse tre Uhyrer var Børn af Loke med Hexen Angerbode
eller Ulykkes-Fuglen.
Fenris-Ulven maatte Aserne, efter Nornernes dunkle
Villie, opføde i deres egen Gaard, hvis Fristed de ingenlunde
turde besmitte med hans Blod, skiøndt de vidste, han i Ragna
rok e skulde blive Odins Banemand, og da han dog snart blev
saa balstyrig, at næsten Ingen kunde nære sig for ham, var det
aabenbar Knuden at faae ham forsvarlig bundet, og dog maatte
ikke heller det skee uden med hans Villie, saa Sagen syndes
reent fortvivlet. To stærke Baand havde Aserne vel faaet gjort
og overtalt Ulven til at prøve, men de var brustet som Sytraade,
saasnart han rørde sig, og vel havde de omsider faaet en Lænke
afDværgene, som var ægte, men den var Ulven for gammel
til at prøve, for netop, at den saae ud som en tynd Silke-Snor,
det gjorde ham mistænkelig, og Alt hvad Aserne baade med det
Onde og med det Gode kunde bevæge ham til, var, at han vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
