Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
697
Hjort; men jeg kan godt forstaae, at saadan en «Olympisk
Jomfru«, sværmende i det »klare Maane-Skin«, rugende over
alle Æggene af Parnassets Fugle, var en Gienstand, som alle
Konstnere i Hjerte-Tiden kunde brænde og blusse for,
men Ingen vove at tilegne sig, og hos hende finder jeg Guld-
Thronenog Guld-T e n e n ligesaa vel paa rette Sted, som Guld-
Buen med de >søde Pile«, som Philologerne vel kan giøre
sig det surt nok med, men kan dog ikke berøve hende. Har
derfor Artemis slaaet sig til Jagten, maa det vist have været
afKiedsommelighed, eller, hvad omtrent er det Samme, af
Fortvivlelse,da hun hverken fandt Æventyr, som var værd
at udspindes med hendes Haand, eller Bryster, hvor de »søde
Pile* kunde vække Liv, trods Bane-Saar, og i denne Giætning
bestyrkes jeg, ved at betragte Middel-Alderen, hvor det vel,
enstund, var ganske anderledes, men hvor Guld-Spinderiet
og Guldbue-Legen dog ogsaa tilsidst afløstes af en Skola
stisk Jagt-Historie, hvori »Vorfrue« ei tåger sig stort
bedre ud, end Apollons Syster i Spidsen for alle Jagt-
Hunde!
Dog, for ikke nu igien at brænde mig paa Middel-Alderens
Historie, vil jeg lade det beroe med Vinket om de to Olym
piske Jomfruer, hvoraf kun den Ene fik gjort sit Mester
stykke, og vende mig til det store Spørgsmaal i vore Dage:
om Kon sten stiger eller falder?
Det var nu vist nok ikke blot En af vore Ulke, som, da de
forleden Aar trak Thorvaldsen, udraabde, »Konsten sti
ger!* thi det har hos os alt længe været et Ordsprog, og er vel
allevegne den almindelige Mening; men det er kun om meget
faa Ting, jeg har den Lykke at dele hvad der for Øieblikket er
den »almindelige Mening«, og mellem disse faa Ting er ikke
Konstens Stigen, forsaavidt Talen her slet ikke er om de dag
ligdags Smaakonster, og ingenlunde blot om Haandens
skiønne Konster, men især om Aandens og Hjertets store
Konst at »forskiønne Livet«, og saaledes etterligne den
mageløse Konstner, som skaber «levende Skiønhed*.
Denne Konst, at forskiønne Menneske-Livet, som allerede
Grækerne gjorde et Kæmpeskridt til, og som i Ridder-
Tiden havde sin glimrende Time, synes mig i vore Dage
endnu vissere tabt end Glas-Maleriet; thi hvad vi kaWer
»Stats-Konst«, er saa langtfra det Maal, at Herr erne maa
skee endog synes, det er et tomt Ord-Spil, naar jeg vil have den
regnet til de »skiønne Konster«, og troe da vel, jeg drømmer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
