Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
698
naar jeg vil have den stillet i S p i dse n for dem Alle. Det tænkde
imidlertid Grækerne ikke, thi selv Pallas Athene var stolt
af at kaldes Moder til det Atheniensiske Folkeliv, som
man veed, var det smukkeste og smagfuldeste, Oldtiden kiendte,
saa, hvis Grækerne havde det bedste Øie for Konsten, maa
Menneske-Livets Forskiønnelse i det Borgerlige Selskab ogsaa,
reent menneskelig talt, være Konstens Mester-Stykke paa
Jorden. De gamle Grækers Bifald vilde imidlertid kun lidt
hjelpe mig i Striden med alle Nutidens Stats-Mænd og Stat s-
Recensenter, som er af ganske andre Tanker, dersom jeg
ikke tillige turde regne paa Damernes Bifald; men det tør jeg
dristig; thi, som Lige søger Lige, saa har de Ski øn ne ogsaa i
alle Retninger Skiønheden kiær, ogDamerneer derfor kun
ligegyldige for Stats- Sage r, naar man derved ikke tåger
Skiønheden i Betragtning. Alle de Fyrster, som, paa deres
Viis, stræbde at forskiønne Livet, og derved frembringe hvad
man kaldte en »gylden Tid«, ligefra Keiser Augustus i Rom
til KongLudvig den Fjortende i Paris, regnede derfor især
paa Damernes Bistand, og regnede ikke feil, saa, hvis jeg
var Konge, vilde jeg dristig giøre ligesaa, men naturligviis for
Resten skye baade de Romerske og Franske Fodspor, som
Verden har seet, førde til Fordærvelse. Nu derimod, da jeg
saagodtsom slet ingen Ting er i Staten, og Digterne, saa
velsom Dam erne, efter den almindelige Mening, duer til slet
ingen Ting i Staten, nu maa jeg især vogte mig for at komme
ind i Noget, der kan kaldes »Politik«, og tør knap nok yttre
det dog ligesaa uskyldige som fromme Ønske, at Fremtidens
Stats-Mænd vilde lære af Grækerne, og af Damerne, kun
at arbeide paa hvad der lader sig giøre, altsaa ikke paa at om
skabe eller forbedre, men kun paa at berolige og for
skiønne Livet! Det Første overgaaer nemlig, som For
nuften giver, al menneskelig Magt, Fornuft og Forstand,
saa man giør derved kun Ondt værre, og giør, saavidt muligt,
det Gode slet, medens Erfaring lærer, at det S idst e kan prægtig
lykkes, og maa nu kunne lykkes i langthøiere Grad end hos Gr æ-
kerne, da Folk nu er meget tammere, Lyset langt klarere, og
Damerne, som i Aartusinder, med udmærket Held, har øvet
sig paa at forskiønne Livet i det Enkelte, nu med største
Fornøielse vil hjelpe til at krone Værket i det Hele.
Dog, ogsaa her maa Vinket være Nok, da der endnu ligger en
Steen iveien for Menneske-Livets Forskiønnelse i alle Retninger,
endogsaa forsaavidt mange smukke Digte, Malerier og Bil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
