Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
725
mistet alle sine Stalbrødre og leed selv Skib-Brud ved
Verdens Ende paa Øen Ogygia; men dog frelstes han fra Un
dergang af Jette-Møen eller Atlas-Datteren Kalypso,
som ene beboede Klippe-Øen i det vildende Verdens-Hav og lo
vede endog at giøre ham udødelig, naar han i hende? Favn
vilde glemme Grækenland, Ithaka og Penelope. Vist nok
var en saadan Glemsel Odysseus aldeles umulig, saa, trods
Jette-Møens kiærlige Omhu, følde Helten sig saare ulykkelig, i
de kolde, dunkle Grotter, langt borte fra »Guder og Menne
sker«, længdes altid efter dem og Hjemmet, og sad hver Dag
sukkende paa Klinterne medTaare-Blik over Bølgerne, der skildte
ham fra de »Levendes Land« ; men i Aarenes Løb slog dog en
delig den store Befrielses-Time : Pallas Athene talde den
haardt prøvede, landflygtige Grækers-Helts Sag for Zeus,
og paa hans Vink fløi Hermes over Havet, og meldte Kalyp
so, at det var Gudern es og Skæbnens Villie, at hun nu brat
lod Odysseus fare, men ogsaa, at han skulde pløie V er den s-
Havet, uledsaget af Guder eller Mennesker, paa et Flaadd,
han selv havde tømret og maatte vide at styre, til han naaede
den venlige Kyst, hvor han, efter Skæbnens Dom, skulde
lande og finde Leilighed hjem til Fæderne lan det! Som sagt,
saa gjort, men Po sei don bar et indgroet Nag til Helten, for
sin stygge Søn, Kyklopen og Menneske-Æderen Polyphems
Skyld, som Odysseus, til Nødværge, havde berøvet det eneste
Øie, han havde, men ogsaa unødvendig, ei uden Kaadhed, spot
tet i hans Ulykke, og derfor oprørde nu Poseidon Havet og
slog alle Storme løs til en frygtelig Vædde-Strid, saa Flaaddet
sønderknustes, og Helten blev da kun frelst ved et fortryllet
S vøm m e-B ælte,somHavfruenlno medlidende laande ham.
Lykkelig landede imidlertid Odysseus paa Øen Scheria,
hos de giæstmilde og søvante Phæaker eller Skiemtere,
Gudernes gamle, trofaste Venner, hos hvem han ikke blot
fandt rørende Venskab og Gavmildhed, men hos Konge-Datte
ren, Nausithea 1 , endnu langt mere rørende, jomfruelig Ynde
og brændende men blid ogopoffrende Kiærlighed, og paa et
Skib, der hverken behøvede Styrmand, Seil eller Aar er,
men kiendte sin Kaas og foer af sig selv, som en Pil, giennem
Bølgerne, hvorhen man lystede, blev Helten bragt sovende
hjem til sit Fæderneland, og vaagnede først liggende alene,
i den aarle Morgen-Stund, paa det saa længe savnede saa inder
lig elskede Ithaka, hvor Alt vel, ved første Øiekast, syndes
1 a: Na u sika a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
