Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
726
ham nyt og fremmed, men hvor han dog snart gienkiendte
hver Busk, som hver Grotte og hver Klippe-Aas.
PallasAthenevarnu ogsaa strax ved Haanden, iførde ham
selv den Stodder-Dragt, hvorunder han skulde skjule Kon
ge-Sjælen, og, saavidt mulig, Helte-Aanden, mens han
prøvede Gemytter og især sinPenelopes Troskab ogKiærlig
hed, og sin unge Søn Telemaks voxende Mod og tiltagende
Kræfter; men det vilde her blive for vidtløftigt at fortælle, hvor
dan Odysseus oplod sig, først for den gamle Svine-Hyrde,
en i sin Bardom af Phøniciske Slave-Handlere bortført
Prinds, som, selv midt imellem Svinene, havde bevaret sin
kongelige Ædelmodighed, saa for Telemak og endelig for
Penelope, saa det maa være Nok at berøre, hvordan Helten
aabenbarede sin gamle Styrke og sin naturlige Kon st.
Da nemlig Odysseus, som Stodder, kom til Konge-Hal
len, hvor Penelopes mange Beilere, som Snylte-Giæster,
holdt daglig Gilde, for, om de gik glip ad Bruden, dog at Ⱦde
Huset op«, da var der en virkelig Tigger af Handværk, ved
Navn I ros, som tillige, rap nok tilbeens, løb Ærin der for Bei
lerne, og havde, baade høi og før, Skin af en vældig Slags-
B rod er, og ham ophidsede nu Beilerne til at smide den frem
mede, mistænkelige Stodder, med sin Helte-Mine, paa Dør
ren, som en Fusker paa Tigger-Handværket, der gjorde
Indgrebi Laugs-Mesterens surt erhvervede, ved Tiden hel
ligede, Ene-Rettighed; men de forbausedes Alle, saasnart
Helten blottede sine Kæmpe-Arme, og de maatte uvilkaar
lig blegne, da han ikke blot, ved det første Tag, smed den lang
stranglede og skryllende, men feige, visne og marvløse I ros til
Gulvs, men bænkede ham paa de »selvbudne Giæsters*
gamle Sæde, paa Dør-Tærskelen, saa det knagede i hvert
Ledemod, og den nys saa pralende Tigger mægtede nu ei at røre
Haand eller Fod og vovede ikke et Muk.
Derpaa kom den længe forventede Dag, da Dronningen
skulde giøre Ende paa sine Be ile res Utaalmodighed, ved at
række En af dem sin Haand, og det skulde være Den, som baa
de kunde spænde Heltens »Kæmpe-Bue« , og skyde vist med
den, saa Pilen foer igiennem Øiet paa tolv Øxer, som stod op
stillede langs med Væggen paa Rad, og da de Alle havde gjort
deres Bedste, uden at Nogen engang kunde spænde Buen, saa
det brast endog for Telemak, hvem det dog, paa ethængende
Håar, nær var lykkedes; see, da var alle Beilerne enige om, at
den »Fremmede« paa ingen Maade maatte laane Buen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
