Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
737
ken udsprang og med Døden den endtes, men efter det Andet
var det Døden som fødte, og Li vet som forstyrrede Danmarks
Lykke.
Efter den Angelske Bjovulfs-Drape kom der nemlig engang,
da de Danske var kongeløse og stædt i alskens Vaande, en
Snekke drivende for Vind og Vove, ladet med lutter Guld, og
med et lille Drenge-Barn, som laae alene paa Dækket i den
sødeste Søvn, med en Korn-Neg til Hoved-Pude, og alt Dette
betragtede Dannemænd som en Gave fra Guderne, opfo
strede sig en Konge af Barnet og kaldte ham »Skjold« , som
Rigets Væra, et Navn, han saa ypperlig svarede til, at det for
alle hans Eftermænd paa Danmarks Throne blev en Ære,
som det er endnu, at kaldes »Skjoldunger«. Skjold, siger
Skjalden, blev nu vel ældgammel, men tog ogsaa Guidet med
sig i Graven ; thi efter hans Befaling blev hans Lig lagt paa et
Skib, ligedan ladet, som det, hvormed han kom, og sluppet løs
for Vind og Vove, saa Guidet kom og svandt med ham.
Om denne Kong Skjold i Danmark vidste ogsaa hele Nor
den at tale; thi ikke blot melder Saxo, at han i sit femtende
Aar bandt en Bjørn i sit Bælte, men Islænderne melde og
saa, at han var »Odins Søn« , ægtede Gefion, som var Glæ
dens Dise, og havde pløiet Sælland fra Sverrig til Danmark,
og at med hende opslog Skjold sin Bopæl i Leire.
Efterden Islandske Grotte-Sangindfaldtderimod Danmarks
Guld-Alder iFrodeFredegods Tid, derved, at man fandt to
Stene til en Haand-Kværn, hvorpaa der lod sig male Alt
hvadmanvilde mæle, og Frode kiøbdetoTræl-Kvinder, Fenje
og Menje, af Kong Fjølner i Ups a1, som var saa bomstærke,
at de kunde magelig trække Kværnen, skiøndt den var alle An
dre for stiv. Enstund, siger Skjalden, malede nu Fenje og
Menje »Guld og Fred og alskens Lyksalighed* til Frode, men
da han var saa gierrig, at han ei vilde unde dem længere Hvile
end Giøgen kukker, eller en Vise kan synges, saa blev de arrige
og malede engang, i deres Hviletid, under galdrende Sang, først
Søvn paa Frode og hans Kæmper, og derpaa en fiendtlig
Flaade til Lande, hvis Høvding, My s ing, slog Frode ihjel og
bortførde hans Skatte, men havde ingen Lykke dermed; thi han
han lod Træl-Kvinderne male Salt paa Grotte, til Snekken
sank med Top og Tavl.
Udfritter vi nu hos Saxo de hjemlige Skj alde, da hører vi
strax, at Guidet hedd ogsaa hos dem »Frodes Mccl« og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
