Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
738
»Fredegods-Tiden« var dem i friskeste Minde, men om Guld-
Alderens Ophør har de et ganske andet og langt deiligere Sagn ;
thi de fortæller, at da Frode Fredegod blev gammel, var der
enTrold-Hex ovre i Jylland, som æggede sin Søn til at
stjæle Frodes Guld-Ring, der, til et Freds- og Sikkerheds-
Tegn, laae paa Adel-Veien over Jelling-Hede, og da Kongen
kom for at straffe Misgierningen, forvandlede Hexen sig til en
Hav-Ko og stangede Oldingen ihjel. Herover, hedder det ende
lig, blev Lande-Sorgen saa meget større, som Frode var søn
n eløs i Hjemmet, og derfor bar de gode Dannemænd Fredego
desLig »treAaromLand«,men jordede det dog omsider ved Væ
re-Bro (mellem Roeskilde og Frederiksund) hvor Fro
de-Høien endnu er hans Mindesmærke, og den Danske
Krone skiænkede de til Skjalden Hjarne, som gjorde den
bedste Fredegods-Drape. Da der imidlertid kom en Fri dl ev fra
Rusla nd, som udgav sig for en Søn af Frode, kunde Skjal
den dog ikke forsvare sig paa Thronen, og da han tilsidst, som
»Salt-Syder«, stod Fridlev efter Livet, blev han selv taget af
Dage og jordet paa Øen ovre ved Horsens, som endnu bærer
Navn efter Hjarne.
Dette i sit Slags, saavidtjeg veed, aldeles mageløse Fredegods-
Sagn mindedes vi levende om ved Frederik den Sjettes
Død, da
Hans Bønder ham bar,
Som Valdemar,
Som Frode om Land, med Taare klarl
og har vi først faaet Øie paa den underlig træffende Lighed
mellem alt ægte Dansk, fjern og nær, gammelt og nyt, som
giør vore Oldsagn levende til alle Tider, da glemmer vi det vist
aldrig meer, om end ikke alle Sagnene er saa gyldne og hjer
tensdeilige som Dette, hvori Dannekvindens dybe Kiærlighed
alt et Par Aartusinder har speilet sig, og vil formodenlig speile
sig til Verdens Ende.
Sammenligne vi nu vort hjemmegjorte Fredegods-Sagn med
Grotte-Sangens, da kan det neppe undgaae vor Opmærksom
hed, at de, trods al tilsyneladende Lighed, er hinanden hjerte
lig modsatte, da Grotte-Sangens Fredegod er en lykkelig Tyra n
og Saxos en mageløs Landsfader; men paa en Lighed, som
let oversees, maa jeg giøre Damerne opmærksom, da den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
