Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
774
lige Rum og den uendelige Regning, at jeg, for deres Skyld,
opoffrede mig selv, Damerne og hele Menneske-Slægten,
for ikke, som de unge Philosopher, at tåge >Vorherre« med i
det alt for blandede Selskab; hvor jeg skulde faae den bræn
dende, Alt opoffrende Kiærlighed fra, naar jeg dog slet in
gen Kiærlighed havde, enten til Damerne, til Menneske-
Slægten med dens levende Begreb, eller til min egen Delagtig
hed i det, for mine Øine, guddommelige Menneske-Liv; saa
mig synes, Engelskmanden har unægtelig Ret i, at, hvor
vidt end Kiærligheden kan og skal strække sig, saa maa den
dog immer begynde »hjemmefra»; og, paa den anden Side, be
griber jeg ligesaalidt, hvor Folk faaer al den store Forstand
fra, ikke blot paa Soel og Maane og Stjerner, men paa hvad
man, for at det ikke skal være Løgn, baade paa Latin og
Dansk kalder det »hele Universum« , naar de dog slet in
gen Forstand har paa den lille Deel af det Hele, som de selv,
deres Folk og Fæderneland og Menneske-Slægten er; thi Dette
maa nu være saa smaat, som man vil, saa finder jeg det
dog soleklart, at det Smaa, der ei engang kan begribe sig
selv, er frit nok for at begribe det umaadelig Store, som det
drukner og taber sig i!
Dog, for at min Smule »relative« Forstand ikke skal drukne
i den »absolute« Misforstand, vil jeg bryde kort af, og fortælle
Damerne, at mine Øine faldt paa et Sted i Urania, hvor
der staaer, at >førstkommende Maidag*, naar vi vil lukke vore
Øine op, og hvem vil ikke det, naar Bøgen springer ud, da skal
vi om Aftenen, i Vesterlide, see et meget fornøieligt Syn paa
Himlen, af Mars som en Rubin, og Venus som en Saphir,
og Tvillingerne, Kastor og Pollux, som to Brillanter, saa
det hele skal ligne et Dronning-Smykke, og uagtet nu
»Mars og Venus* er saalidt af mine Guder, at jeg ikke engang
har villet fortælle noget om dem, saa har jeg dog ligefuldt en
gammel Kiærlighed til »Aften-Stjernen«, hvad Navn man
saa end giver den, og en ligedan til det Græske Sagn om Tvil
lingerne, eller de berømte Dioskurer, der saa smukt deel
de Medgang og Modgang, ja, Liv og Død, med hinanden, at
jeg skal vist ikke glemme, midt i Mai, naar Sæl land faaer sit
gamle, men aldrig forældede Dronning-Smykke, da ogsaa at
kikke efter de klare Stjerner, men ligner de virkelig, ogsaa i
mine Øine, et Dronning-Smykke, datænkerjeg, naturlig
viis, nærmest paa Freyas Smykke, det berømte Brysing,
som, efter en dunkel Mythe, engang var hende frastjaalet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
