Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
775
Loke, men blev viist igien af Heimdal, og saaledes skal det
smukke Veirlys blive mig et godt Varsel for hvad jeg venter at
see i Virkeligheden, eller et Stj erne- Billede af detSkiøn
heds-Ba an d, som jeghaaber, skal omslynge, først os paa Sletten,
saa alle Nordens Stammer, og Grækerne med os, i et my
thisk Forbund til Værn om Menneske-Livet i hele dets vidun
derlige Fylde, og til stille men dog store Fremskridt i en Op
lysning, der ikke giør Livet, øde, men blomstrende, ikke for
følger det Dybe med gloende Pile, fordi det er dunkelt, men om
favner med sine Straale-Arme alt det Dunkle, som er dybt, saa
det efterhaanden forklarer sig selv. Kun dette er nemlig det
Favntag af Kamp-Guden og Kiærligheds-Disen, som jeg kalder
det rette, og som, for mine Øine, speiler sig fra Arilds-Tid i den
dunkle men dybe Nordiske Mythe om den bortfløine Othar,
der omsider paany synker i Freyas Favn, afkysser med Gyl
den-Mund hendes Guld-Taarer, og kæmper heltelig med Bær
særken An gant yr om Val-Malmen som Danne fæ !
Ja, dette Nordiske Haab, med Dansk Guld-Nakke, har jeg
hidtil levet med, og aldrig misundt dem deres Lykke, for hvem
det var latterligt eller dog alt for smaat, med det begyndte
jeg min Tale omGræske og Nordiske Myther og Oldsagn,
og med det vil jeg slutte den, taknemmelig, baade for de mange
Ædelstene, jeg, ved i min Ensomhed at stirre tilbage, opdagede,
og for de mange Soelglimt, der mødte mig her i en smilende
Kreds, og samle sig sikkert til at giennemstraale Fremtiden !
At jeg imidlertid, heroppe, hvor tit jeg end nævnede og
stræbde at udbrede mit Nordiske Haab, dog aldrig endnu
knyttede det til sit gamle, velbekiendte, folkelige Navn, som
Haabet om »Holger Danskes« Hjemkomst, det kan jeg slet
ikke begribe, men da det dog, til Lykke, slog mig imorges
vil jeg gribe det sidste Øieblik og giøre det iaften!
Åt nu HolgerDanske, som selv i Borge-Stuen var nær ved
at glemmes, dog igien, udentvivl, er alle Damerne bekiendt,
det takker jeg med Glæde Dane-Skjalden, Ingemann, for, og
jeg giør det med dobbelt Glæde, fordi jeg veed, at selv B ørn og
Bønder finder Smag i Ingemanns »Holger Danske*, lytter
gierne, hvor der synges, og nynner selv efter, baade :
»Vær hilset, mit gamle FædrelandU
»Ved Leire græsse nu Faar paa Vold.«
>>Kong Gøtrik sad ene paa Leire-Borg.«
»I alle de Riger og Lande*,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
