Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Kirkehistorien
74
maa baade Evangeliet levende og frit forkyndes for alle Folk
paa det Maal, de ere fødte i, den Hellige Skrift paa Moders
maalet ligge aaben for alle, og de Troende tiltale hinanden
med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, ligeledes paa
deres Modersmaal, saa der kan leges yndig for Herren i
Hjertet.
Efter nu i trehundrede Aar at have prøvet denne Lu
therske Oplysning og seet dens Virkninger i det Store,
baade paa Venner og Fiender, baade paa den Christne Menig
hed og paa Verdens-Folkene, da kan vi dristig sige, at de lu
therske Grundsætninger om christelig Oplysning, om Aan
den, Ordet og Troen som Kræfterne, Daaben og Nad
veren, Prækenen, Sangen og Bibellæsningen, som
Midlerne, og den Evangeliske Frihed og Modersmaalets
levende Brug, som Betingelsen, disse Grundsætninger staae
og falde kun med den Christne Menighed, altsaa ogsaa med
dens Konge og dens Aand, saa de vil findes urokkelige, men
med den levende og følgelige Anvendelse af disse Grundsæt
ninger er vi vist nok endnu langt tilbage, da vi i det virkelige
Liv aabenbar siden Luthers Dage ei gjorde Fremskridt men
gik tvertimod Krebsgang, saa vi maae trøste os med, det var
vel for at tåge Anløb til et stort Spring, der vel ikke kan over
gaae eller fordunkle, men hører dog nødvendig til at fortsætte
Luthers Kæmpeskridt, og nærme os Maa let, som er den fuld
voxne Christus.
Ved alle virkelige Kæmpeskridt veed vi nu vel, det er Li
vet og Driften, Kraften og Modet, der ene giør Udslaget,
men i Oplysnings-Tiden maa dog alle Kæmpeskridt skee ved
Lyset, ligesom Herren da han indtraadte i det offenlige Liv,
gjorde Kæmpeskridtet op af Jordans Flod for hele Folkets Øine,
og derfor er det sømmeligt, at vi lade Lyset skinne over Chri
sten-Folkets Løbebane endnu videre end vi er komne, for at
Menigheden kan see, hvor den skal hen, og at vi kan det, der
for har Herren sørget, da han gav os Aanden, som forkynder
det Tilkommende. Naar vi nemlig betragter den gamle og den
ny Christenhed jævnsides, da opdager vi let, at det gik ned
ad Bakke i den Gamle, men op ad Bakke i den Ny, og hvad
saa end ellers Grundene dertil kan være, maa det dog være Me
nigheden et Tegn og Pant paa, at Herren, som elsker Sine til
Enden, vil give de Sidste ligesom de Første. Det er derfor
af stor Vigtighed, at vi blive overbeviste om denne Kiendsgier
nings fulde Rigtighed, men det er til Lykke heller ikke vanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
