Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Kirkehistorien
75
ligt, thi det er klart, at end ikke Menigheden iEphesus under
Polykarp, end sige da Menigheden i Rom under Gregor
den Store, taaler Sammenligning med den Apostoliske
Menighed i Jerusalem, men at fra enhver aandelig Syns
punkt synker det Christne Folk i sine første sex Aarhundreder
fra en mageløs Høide næsten lige ned til Verdens-Folkene, saa
det synes under Gregor den Store kun at væreMunke-Kap
pe n, der skiller dem ad. Paa den anden Side, selv naar man
lader den Angelske Menighed i Bed as Tid skee al muelig
Ret, da fordunkles den dog øiensynlig af den Ty ds ke i Morten
Luthers Dage, som kastede Munke-Kappen og greb Van
drings-Staven for, om mueligt, at naae Apostlerne, saa, hvor
langt vi end er tilbage, kan vi see, at Christi Menighed ei er
sunket i den ny Christenhed, men er tvertimod steget, og har,
saavidt mueligt, hævet Verdens-Folkene med sig. Vil vi vide,
hvor høit Menigheden i christelig Forstand hævede sig med
Luther, da behøver vi ogsaa blot at spørge, ved hvilke
Kirke-Fædre han dvælede, thi det var jo aabenbar ved Am
brosius og Augustin, der tohundrede Aar ældre end Gre
gor den Store, ogsaa aandelig stod Apostlerne en tredie
Deel nærmere, og denne Opdagelse maa give os Mod til med
Luthersk Oplysning nærmere at etterspore Grundene baade
til Menighedens gamle Fornedrelse og ny Ophøielse.
Vexel-Virkningen mellem det christelige Liv og Folkenes
Modersmaal, med levende Tale, Sang og Bibellæsning
derpaa, som Luther og de tre Aarhundreder efter ham har sat
i Lys, lærer os da strax, at der ligefra Begyndelsen maatte være
stor Forskiel paa Menigheden iJerusalem, iEphesus og i
Rom, baade fordi der var en saadan mellem Ebraisk, Græsk
og Latin, og fordi de to Første var Bibelens Grundsprog,
thi ligesom A and en naturligviis havde valgt de Tungemaal til
udmærket Brug, som var de bedst skikkede til at udtrykke
aandelige Ting, saaledes maatte Valget überegnelig baade
lette og hæve Skriftens Brug og Læsning hos de tilsvarende
Folk.
Heraf udsprang nu igien for den ny Christenhed den store
Opgave ei blot at skabe nye Skrift-Sprog, hvor ingen var,
men at udvikle Tungemaal i christelig og bibelsk Retning,
som var aldeles fremmede derfor, og endelig, saavidt mueligt,
at bemægtige sig Bibelens Grund-Sprog, og i de nye Skrift-
Sprog ligesom kappes med dem om Aandens Priis. Det første
Kæmpeskridt gjorde den modige Angler, som ved at skabe sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
