Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkelighed og Christendom
86
Jeg veed det meget godt, at mange statskirkelige Orthodoxer
anseer Aands-Friheden, og mange saakaldte Hellige Menneske-
Naturen for Noget, Christendommen nødvendig maa be
kæmpe, men det kommer da aabenbar af, at de slet ikke kiende
levende Christendom og den Aand, som giør levende men
giør sig et ligesaa aandløst, som unaturligt Begreb om
begge Dele; thi ellers maatte de jo vide, hvad hvert levende
Menneske veed, at Troen er endnu en langt friere Sag end
Tankerne, og at hvem der ikke naturlig har Tro paa Gud
og Lyst til det evige Liv, har heller ikke Øie for Evangeliet om
Guds Søn med det evige Livs Ord, saa at hvor Christendom
men skal virke velgiørende, maa den, som sagt, enten forefinde
Aands-Frihed og Folkelighed, eller den maa fremkalde dem
Vistnok er der dem, som vil indrømme, at baade Aandstrined
og Menneskelighed maa findes, hvor Christendommen skal
kunne virke velgiørende, men som dog nægte, at det Samme
giælder om Folkeligheden, men det kommer da af at de
tænke sig Menneskeligheden i Himlen eller i Luften, ikke paa
Jo rd en,thi paa Jorden finder man aldrig Menneskelighed uden
Folkelighed, hvad enten saa, som sædvanlig, Folkeligheden
indslutter Menneskeligheden, eller, som hos Jesus Chri stus,
Menneskeligheden indslutter Folkeligheden i sig.
Betragter vi saaledes først den Ebraiske og Israelitiske
Folkelighed, som staaer os langt klarere for Øine end vor egen,
fordi alle vore Præster har præket og vore bedste Børnebøger
handlet om den, da seer vi let, at Alting i Jødeland var ind
rettet til at vedligeholde og styrke Folkeligheden, og at, da den
desuagtet var nedsunket i Døds-Dvale, vakdes den ved Johan
nes den Døber vidunderlig paany, før Chri stus kom; thi han
vendte jo tørnenes Hjerte til Fædrene og Forældrenes
til Børnene,« for at bane Herren Vei og fremstille ham et
»velberedt Folk.« ,
Betragter vi dernæst den Danske Folkelighed, som vel,
fordi Ingen i mange Aarhundreder har taget sig af den kun
svæver meget dunkelt for os, men som vi dog kan kiende bedst,
fordi vi af Naturen har den i os, da maae vi nødvendig finde,
at al den herskende Ligegyldighed for aandelige Ting,
Blindheden for Aandens Verden og Døvheden for alle de Ba
suner som ryste den, Kiendsgierninger som ikke blot de nid
kiære Præster men alle opvakte Hoveder jamre sig over de
finde deres Forklaring i Mangelen paa levende Folkelighed,
someraandeligFolke-Død,saahvadderafDanskheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
