Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
Folkelighed og Christendom
87
endnu er ilive, ligner paa et Håar den trøstesløse Enke ved
Nains Port, som følger sin eenbaarne Søn til Graven.
Under disse Omstændigheder at tale til det Danske Folk
om Livet i Christus, som med Nødvendighed er den eneste
levende Christendom, er naturligvis unyttigt, og naar vi
desuagtet giør det, da mærker vi godt det er, som om vor Me
ster vilde gjort, hvad han dog ingenlunde gjorde, talt til den
døde Ungersvend paa Baaren om Veien til det evige Liv,
saa kan og vil vi giøre noget i Herrens Navn, da maae vi
allerførst, som han, ynkes inderlig over det sørgelige Døds
fald, sige til Enken : græd ikke ! og til Ungersvenden : stat op !
thi hvor enten det timelige Liv fattes eller er under dyb
Hjertesorg kun til Byrde, der er Talen om det evige Liv, naar
den ikke bliver til Spot, dog nødvendig til Unytte.
Om vi nu end slet ikke kunde forstaae, hvorfor det er saa,
saa blev det jo ligefuldt ved at være, som det er, saa at i det
mindste den Danske Folkeligheds Død er Folkets aandelige
Død, der maa helbredes ved Folkelighedens Opreisning, førend
der, uden som hen i Veiret, kan tales til og med Folket om
levende Christelighed, og andet er det jo dog vel ikke,
jeg paastaaer, anderledes har jeg bestemt ikke i mange Aar
sammenblandetDanskhed og Christendom. For minUn
gdom vil jeg derimod i denne Henseende ikke svare, thi da
drømde jeg rigtignok, at man kunde og skulde først blive en
levende Christen og saa tillige en Dannemand, men selv
da gik Naturen hos mig over Optugtelsen, saa jeg anvendte en
del af mine fyrigste Præste-Aar paa at fordanske de gamle
Krøniker og Bjovulfs-Drapen, som vel ikke kunde opvække
Folkeligheden fra de Døde, men stilede dog aabenbar derpaa,
og kunde dog endnu mindre giøre Folk til Christne.
Grunden til, at et Folk maa levende være sig selv bevidst,
før det nytter nogen andenAand end deres egen at tale til dem,
er for Resten den samme, som giør at Mennesket maa være
sig selv bevidst, før det nytter at tale til ham om, hvad han,
som Menneske, har eller fattes, hvilken Fare, han løber for
sig selv, og hvilket Redningsmiddel, der gives, thi vi veed jo
dog vel alle, at hvad der naturlig hæver Menneske-Livet over
Dyre-Livet, er Ordet, hvorved Aan dens Verden oplader sig
for os, og det Nærværende bliver os blot en Overgang fra
det Forrige uden Dages Begyndelse, til det Følgende uden
Aars Ende, saa vi staae midt i en os indbegribende og derfor
nødvendig os übegribelig Evighed. Ligesom det nu kun er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
