Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren II
189
Jylland ret aabenbar er en Kamp baade for det Danske Mo
dersmaal, som Tydskerne forhaane og har stræbt af al Magt at
fortrænge, ogfor Danskernes Fæderneland, som fra Arilds
tid har havt Eider-S trøm m e n lil Syd-Grændse, og kan umu
lig taale, at Slesvig indlemmes iTydskland. Lod vi os derfor
enten lokke eller true til at opgive Slesvig og slaae Haanden af
de Danske Sønder-Jyder, eller kunde Tydskerne tvinge os der
til, da var det snart forbi med Danmarks Rige, og vi kunde
spare Uleiligheden baade med en ny Grundlov og med folkelige
Indretninger, thi naar et Rige opløses, da ophører Folke-Li
vet, og bliver Tydsken vor Herre, da faaer vi neppe Lov til at
snakke Dansk uden i Krogene, og vi maae da vænne os til ved
det Folkelige ikke at forstaae vor egen Danske Art og Drift og
Tankegang, men det Tydske, altsaa det fremmede og fiendtlig
modsatte. Har vi derimod Kraft og Mod og faaer vi Lykke til
at forsvare vort Danske Fæderneland og Modersmaal mod de
res Ærkefiender: Tydskerne, da har vor Folkelighed
staaet sin Prøve og vil sikkert i alle Maader vise sin Ægthed,
ved at optage alt Venligt i sig og støde alt Fiendtligt fra sig.
Ligesom vi da vil vedkiende os alt hvad der var Dansk hos de
gamle Stænder, det præstelige og adelige, saavelsom det
borgerlige, saaledes vil vi ogsaa fralægge os alt hvad der er
udanskide nye Stænder, saavel det kræmmeragtige, som det
tyranniske og slaviske, uden derfor at give Slip paa noget af
hvad der kan tjene til at oplyse og ordne vore Danske Forhold,
at beskærme og forsvare vort Danske Fæderneland, eller at
fremme og nære den gavnlige Virksomhed, der i Danmark, som
allevegne, er til fælles Bedste.
Naar vi nu ved denne Oplysning betragter den nærværende
og nærmest forbigangne Tilstand hos os, her i Danmark, da
seer vi strax, at der har hersket og hersker endnu stor Forvir
ring baade i Tanke og Tale om Folket og Stænderne, thi lige
som man nys ved Folket sædvanlig kun forstod Alm u en.
saaledes begynder man nu at snakke om Rigsforsamlingen,
som om kun den var Folket, eller skulde dog ene være i Besid
delse af alle Folkets Rettigheder, og naar Talen bliver om
Stænder, da veed næsten Ingen ret Forskiel enten paa de gamle
og de nye, eller paa de ægte og de uægte, eller paa hvad der,
folkelig og borgerlig talt, kun er en Inddeling, og hvad der er
en vilkaarlig Uddeling. Adel-Stand, Præste-Stand, Borger-Stand,
Bonde-Stand, Embeds-Stand, Krigs-Stand, Handels-Stand, Lære-
Stand, Handværks-Stand og Nærings-Stand, synes for de Fleste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
