Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren II
190
hip som hap, undtagen forsaavidt som Præste-Tiendenog
det saakaldte fri Hartkorn giør en kiendelig Forskieltil Præ
sternes og Adelens eller Herremændenes Profit, og forsaavidt
som Bonde-Standen hidtil ene har maattet bære Værnepligtens
tunge Byrde. Ja, naar man taler om Toldfaget eller om Fattig-
Væsenet, da seer man sædvanlig ingen Grund, hvorfor ikke de,
der hører til et af disse, eller til Søevæsenet, ogsaa kunde kal
des en Stand for sig selv, og naar saaledes for vore Øine hele
Befolkningen falder fra hinanden i lutter Stænder, da er det
intet Under, at Folket bliver borte for os, saa vi synes, at skal
det findes nogensteds, maa det enten være i Vrimmelen, som
Ingen veed Tal eller Forskiel paa, eller i Rigsforsamlingen, som
skal tale og stemme i Folkets Navn, og maa da vel ogsaa,
som tydske »Stedfortrædere«, træde i Folkets Sted!
At nu imidlertid et saadant Folke-Begreb er enten ligesaa
tomt, som et Folke-Raad, der taler og stemmer i et Folks
Navn, der ikke er at linde, eller ligesaa aandløst, som en
Vrimmel af tobenede Skabninger, der kun udtrykker sin Villie
i et forvirret Skrig og grunder sin Ret paa knytte Næver, det
føler vi alle, og skiøndt det er baade nemt og rigtig sagt, at Fol
ket er dem af alle Stænder og Afdelinger, som føler og be
kiender, at de har Byrd og Blod, Modersmaal og Fæder
neland tilfælles, altsaa hos os alle ægte Danskere, saa synes
man dog at være lige nær, da, efter manges Forsikkring, slet
Ingen kan sige, hvem de er eller hvor de findes.
Hertil skal man imidlertid dristig svare baade Venner og
Fiender: I kan altsaa, som Tydsken siger, ikke see Skoven
for bare Træer, thi hos os er Folket aabenbar nu alle Bønder
og Bondevenner, saa det er meget nemt at see, baade hvad
Folket er og hvor det findes, og Spørgsmaalet bliver kun, om
dette Danske Bondefolk er værd at høre til, og, i saa Fald,
hvordan Det maa stile sin Sag, for at bevise sin ædle Byrd, be
holde sit deilige Fæderneland og udvikle sin jævne Tankegang
paa det liflige Modersmaal?
Dette vil nu vist nok de fleste Boglærde og Kiøbstædfolk kal
de at overhugge Folke-Knuden istedenfor at løse den, og vel
lægge til, at ved saaledes at ophøie den ringeste af alle vore
saakaldte Stænder til Herredømmet, sætter man bogstavelig
»en Bonde ovenpaaen Herremand,« men sæt ogsaa, at det
var en Overhuggelse af den Knude, Ingen kunde løse, saa var
det jo netop et saadant Vovestykke, som fortvivlede Omstæn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
