Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren 111
225
og Sagamændenes efterladte Skrifter, og udfritter han mig om
Grunden til mit Smil, som han linder ikke blot upassende men
ærgerligt ved Skjalde-Kongens Grav, hvor han har glædet sig
til, at idetmindste hele Danmark skulde smelte hen i Taarer,
da svarer jeg ham spodsk: jeg smiler ad din indbildte Magt
og Seier over Nordens udødelige Helteaand, thi havde det været
andet end en tom Indbildning, der fødte en latterlig Indbildsk
hed hos dig og hos Tyskerne, da vilde det jo aabenbar været
umuligt, at denne Skjalde-Konge kunde fødes, leve og vir
ke, ja, øve uforglemmeligt Storværk iNordens Aand, efterat
der giennem mange Aarhundreder var groet Mos paa Hal fred
Vanraadskjalds og Snorro Sagaspilders Grave! Eller
vil du kanskee indbilde mig, at nu er han forgaaet ved et Stjer
neskud, den Nordens Kæmpeaand, der i Oldtiden, uden
at blune derved, leed i det enkelte saamange Nederlag, som der
var Sæder i Valhal og som der blev Kæmpehøie i Norden, han,
der saa i Mellemtiden, hele sex Aarhundreder, laae i Dvale
eller udhvilede sig med Holger Danske i »Vætteværn«, men
stod saa atter lyslevende op i og med Skjalde-Kongen Adam
Øhlenslæger, korn hele sin Fortid med al dens Storværk saa
levende ihu, som det var skeet igaar, og saa gladelig ihu, som
det skulde gientages i morgen, han, der, som en fra de Døde
opstanden Hedenolds-Drot, dråk Arveøl efter sig selv og tømde
Brage-Bægeretmed det kongelige Løfte, at kunde han end i
Nytaarstiden ei overgaae, saa skulde han dog aabenbar lig
ne sig selv, ei som et Gienfærd, men som en Gienføding,
luttret i Skærsilden og klog af Skade ; vil du, usle Tyran, ind
bilde mig, at denne Kæmpeaand, som ogsaa har svævet og
svæver endnu over min Isse og giør mig stærk til at staae op
reist og trodse dig ved Kongens Grav, at denne midt iblandt os
livsalig gienfødte Aand enten skulde være kvalt i dette konge
lige Svøb, hvorpaa du her udøser din ondskabsfulde Harm,
eller skulde kvæles i noget af alle de Svøb, hvorigiennem han
udvikler sine store, velgiørende Kræfter og lader sin Herlighed,
som han behager, lyne eller skinne !
Ja, dette haandfaaede Pant paa den nordiske Folke
aands ægte Udødelighed, og dermed Pant paa en nordisk
Nytaarstid, der svarer til vor herlige Oldtid, som Dag til
Dælling sin Fader, som den høilyse Dag til sin gyldne Mor
genrøde, en Oplysnings-Tid, der ikke, som den tyske, vil
fordunkle, men, som den nordiske, maa forklare Aanden og
alle dens Idrætter, dette i Skjalde-Kongen og hans Værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
