Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren 111
i
vindige. Jeg vil derfor gaae til den Bekiendelse, at naar jeg skal
sige den rene Sandhed, da opdagede jeg snart, at Grottesan
gens Fordanskning vilde falde mig for besværlig i Rigs
dagstiden, saa jeg fik at lade den Steen ligge, jeg ikke kunde
lette, og halvveis paa sin Tysk skrive en >aandrig« Indled
ning til det bebudede Værk, som det maatte overlades Efter
tiden at frembringe. Da jeg imidlertid virkelig havde det gode
Forsæt at fordanske Grottesangen og det heller ikke vil
være noget Hexeri, naar jeg faaer lidt bedre Stunder, saa betrag
ter jeg det som en vitterlig Giæld til »Danskerens« Læsere, og
vil strax til Pant derpaa udlevere den gamle Indledning i Skål
da, der, som et Svar paa det Spørgsmaal: hvi Skjaldene kalde
Guidet » Frode s Mccl« lyder saalunde: »Fortællingen desan
gaaende er denne, at Odins Søn Skjold, fra hvem Skjold
ungerne nedstamme, han havde sit Aasæde og Raaderum i
hvad der nu hedder Danmark, men da kaldtes Gotland.
Samme Skjold havde en Søn ved Navn Fri dl ev, som stod
for Styret efter ham, og F rid levs Søn hedd Frode, som ar
vede sin Faders Høisæde, paa den Tid, da Keiser August lyste
Fred over al Verden og da Kristus blev født, og eftersom
Frode da var den vældigste af alle Konger i Nørreleden,
saa blev Freden ham tilegnet paa det Danske Tungemaal, og
kaldt Frode-Freden af alle Nordboer.
Da gjorde ingen sin Næste Fortræd, selv om det var Faders
eller Broders Banemand, han stødte paa, løs eller bundet, og
der fandtes hverken Tyve eller Røvere, saa Guldringen laae
længe urørt paa Jelling-Hede.
Samme Kong Frode pleiede Giæste-Venskab med Kong
Fjølner i Sverrig og der kiøbde han to Trælkvinder, som
var baade store og stærke og hedd Fe nj a og M enj a, mens der
i Danmark paa samme Tid blev fundet to Kværn-Stene,
saa store at ingen var stærk nok til at magte dem, men Kvær
nen havde den Egenskab, at den malede alt hvad de gav Mæle,
som den rørde. Samme Kvæm kaldtes «Grotte«, og han, som
gav Frode Kværnen kaldtes Gabflab (Hængekiæft), og sine
to Trælkvinder satte nu Kong Frode til Kværnen at male
»Guld, Fred og Lykke« til ham, og han undte dem ei læn
ger Søvn eller Hvile end Giøgen tier (mens han kukker) eller
Skjalden (mens han kvæder)*).
Da, siger man, at de kvad den Vise, som kaldes »Grotte-
*) Anderledes kan jeg ikke faae Mening ud af de vredne Ord.
237
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
